A new report by Europe's Office for Democratic Institutions and Human Rights has found that #antisemitic incidents accounted for 22% of hate crimes across Europe in 2019. Of the total incidents, 1,311 had anti-Jewish sentiments. #StandUpToHatred pic.twitter.com/BmpKXQiqmG
— StandWithUs (@StandWithUs) November 26, 2020
I sidste uge publicerede Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR) sammen med Organization for Security and Co-operation in Europa (OSCE) deres årlige rapport over hadforbrydelser i Europa, inklusiv Rusland og Centralasien. Det skal bemærkes at jøder udgør under en procent af befolkningen i det geografiske område omfattet af rapporten, ifølge Jewish Telegraphic Agency.
I 2019 blev der, ifølge rapporten begået 5.945 hadforbrydelser, ud af dem var 1.311 hadforbrydelser eller omkring 22 procent antisemitiske hændelser. Læs MIFFs artikler om jøder i Europa HER. Læs MIFFs artikler om antisemitisme HER. Læs MIFFs artikler om antisemitisme i Danmark HER.
Antallet af antisemitiske hændelser er det næsthøjeste i rapporten, kun overgået af racistiske hændelser og fremmedhad, som i alt udgjorde 2.371 tilfælde i 2019.
Databasen brugt i undersøgelsen er baseret på rapporter fra lokale myndigheder og menneskerettighedsvagthunde, ODIHR understreger at det faktiske tal kan være endnu højere.
Blandt de antisemitiske hændelser som er nævnt i rapporten, er et tilfælde hvor en muslimsk mand forklædt som jøde med flere knive gemt under tøjet, forsøgte at trænge ind i en synagoge i Antwerpen i Belgien.
Antisemitisme i Danmark
I Rigspolitiets rapport over hadforbrydelser i 2019, står der blandt andet:
Det Jødiske Samfund i Danmark udgiver årligt en rapport, hvori registrerede antisemitiske hændelser i Danmark beskrives og analyseres. Rapporten bliver udarbejdet på baggrund af de anmeldelser, som AKVAH (Det Jødiske Samfund i Danmarks Afdeling for Kortlægning og Vidensdeling af Antisemitiske Hændelser) modtager. AKVAH registrerede i 2018 45 antisemitiske hændelser fordelt på kategorierne overfaldssituationer og fysisk chikane, trusler, hærværk, antisemitiske ytringer, diskrimination og anden chikane.
*AKVAH’s rapport vedrørende hændelser i 2019 er på tidspunktet for Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser i 2019 ikke offentliggjort, hvorfor der henvises til AKVAHS’s rapport vedrørende antisemitiske hændelser i 2018.
De 45 registrerede hændelser i 2018 er 15 hændelser flere end i 2017, hvor AKVAH registrerede 30 antisemitiske hændelser. Antallet af hændelser har varieret de sidste fem år idet AKVAH i 2014 og 2018 registrerede over 40 hændelser, mens der blev registreret mellem 20 og 30 hændelser om året i 2015, 2016 og 2017. Antallet af hændelser i 2018 er dermed på niveau med 2014 (Det Jødiske Samfund i Danmark 2019).
AKVAH antager, at antallet af antisemitiske hadforbrydelser holdes kunstigt nede, fordi mange danske jøder, af frygt for antisemitisme, undgår at vise, at de er jødiske (Det Jødiske Samfund i Danmark 2019).
Hjælp MIFF med at stå op for Israel og det jødiske folk – der er mere end nogensinde brug for at alle Israel-venner står sammen i kampen mod antisemitisme!
Bliv medlem nu – fra kr 3,- pr uge for at styrke Israels sag i Danmark – KLIK HER
Tak for din støtte!