– Vi kan lige så godt kalde en spade for en spade, skriver den fremtrædende israelske journalist Eldad Beck i avisen Israel Hayom – læs mere om Beck her.
Ifølge Beck giver det ikke længere mening at feje fakta ind under gulvtæppet, det er uhensigtsmæssigt og virker kontraproduktivt – EU’s negative holdning til Israel er blot blevet værre gennem årene. Beck mener derfor det er på tide, at kalde en spade for en spade – EU’s åbenlyse og vedvarende fjendtlighed over for Israel er ikke til at tage fejl af, skriver Beck. Det seneste eksempel er EU’s ultimatum over for Serbien og Kosovo efter de besluttede at flytte deres ambassader til Jerusalem – læs MIFF’s artikel om det her. Beck mener at Israel bør se på EU’s holdning som værende fjendtlig og behandle dem derefter. Læs MIFF’s artikler om Israels aftale med Serbien og Kosovo her.
USA har medvirket til at skabe en ny æra i Mellemøsten – noget som ikke sker hver dag i den region. USA har medvirket til at Jerusalem anerkendes som Israels hovedstad og til at Israel normalisere sit forhold med Kosovo – alt imens truer EU Serbien og Kosovo som ikke er medlemslande med bål og brand – hvis Serbien og Kosovo går videre med deres plan om en ambassade i Israels hovedstad, bliver de ikke medlem af EU.
Ifølge Beck har EU dermed givet Belgade og Pristina en forsmag på, hvad det vil sige at være et EU-medlemsland – opgiv national suverænitet og bøj dig for EU’s bureaukrati i Bruxelles. Beck mener EU’s trussel er en grov indblanding i Serbiens og Kosovos anliggender. EU ved at den økonomiske gulerod som de tilbyder Serbien og Kosovo også giver dem magten til at svinge pisken når det gælder EU’s politik over for Israel, skriver Beck. Beck mener også det vil være svært for USA at tilbyde Serbien og Kosovo et bedre alternativ.
Serbien og Kosovo har netop nu en enestående mulighed for at ændre EU’s måde at opføre sig på. Serbien og Kosovo kan nægte at bøje sig for den mafialignende opførsel i Bruxelles og meddele, at de ikke vil fortsætte processen om EU-medlemskab under de omstændigheder, skriver Beck. Ifølge Beck er det vigtigt at holde sig for øje, at EU’s Israel-politik ikke har hold i folkeretten – folkeretten anerkender nemlig den jødiske stats fulde ret over Jerusalem.
– EU har igennem årene fået stablet en “alternativ” international lov på benene for at berolige araberne og palæstinenserne, mens Europa gav efter for terror og brugen af olie som våben. Nu er tiden kommet til at Israels andre gode venner i Europa: Tjekkiet, Ungarn, Østrig og måske endda Polen, rejser sig og gør det klart for embedsmændene i Bruxelles, at de ikke længere vil samarbejde om den traditionelle anti-Israel politik der føres i EU. Jeg bør føje Tyskland til listen, men kløften mellem Berlins venskabserklæringer og dets handlinger er stadig meget, meget bred, skriver Beck.
– En suveræn regering i Israel har intet andet valg end at behandle EU, som de behandler os. En god måde at begynde, kunne være at lukke alle kanalerne, hvorigennem penge sendes til venstreorienterede NGO’er, der arbejder på at skabe en anden og mere bekvem virkelighed for europæiske interesser i Israel. Israel kan komme med flere tiltag mod EU’s anti-israelske politik. Når alt kommer til alt kan vi ikke kræve, at Serbien og Kosovo protesterer mod EU’s intervention i deres suveræne anliggender, hvis vi ikke selv gør det. Og vi ønsker heldigvis ikke engang at være medlem af EU, skriver Beck
Læs flere af MIFFs artikler om EU’s anti-israelske politik her.