Hans Kongelige Højhed Kronprinsen. (Foto: Jørgen Gomnæs, det kongelige hof)

Historisk besøg: Kronprins Haakon besøger Jerusalem

For første gang i historien vil et medlem af det norske kongehus komme på officielt besøg i Israel.

Kronprins Haakon vil repræsentere Norge under markeringen af 75-årsdagen for befrielsen af dødslejren Auschwitz-Birkenau ved holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem den 23. januar 2020, udtaler kongehuset.

Statsledere fra mere end 30 lande vil deltage i “The Fifth World Holocaust Forum” i Jerusalem den 23. januar. MIFF har tidligere meddelt, at prins Charles vil deltage. Statsledere fra Frankrig, Rusland, USA og Tyskland vil også deltage og holde tale, ifølge Yad Vashems program. Der vil også være musik og kortfilm, der blandt andet beskriver nazisternes vej til magten, Holocaust, befrielsen og moderne antisemitisme.

Ingen medlemmer af det norske kongehus har tidligere været på officielt besøg i Israel. I 2014 var Israels daværende præsident Shimon Peres på statsbesøg i Norge.

Det norske kongehus melder også at kronprins Haakon og statsminister Erna Solberg vil repræsentere Norge ved 75-årsdagen for befrielsen af Auschwitz d. 27. januar som afholdes i Auschwitz.

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp