Det anslås at der er 60.000 politiske fanger i Egypten som er fængslet under håbløse forhold. Brug af tortur er systematisk, omfattende og rammer også hundredvis af børn, skriver Per A. Christiansen i en kronik i den norske avis Aftenposten.
«Flere tusind egyptere er forsvundet i løbet af de seneste år. Ikke alle er dukket op igen siden. Familiene til eksilegyptere som er i opposition udsættes for kollektiv straf. Corona-krisen bruges som påskud til at tvinge kritikere til tavshed, blandt dem ses sundhedsmedarbejdere, journalister og bloggere», skriver den tidligere korrespondent for Mellemøsten.
Egypten har vært præget af uro siden Det arabiske forår i 2011. General Abdel Fattah el-Sisi og militæret tog magten i 2013 og har siden styret landet med jerngreb. Lande som ofte taler om menneskerettigheder, og som aldrig tøver med at kritisere Israel, tøver med at gribe ind overfor Sisi-regimet.
«Så sent som i december blev Sisi tildelt Frankrigs højeste udmærkelse, Æreslegionen, trods krav om at der skulle stilles betingelser for fortsat forsvars- og handelspolitisk samarbejde med Egypten», skriver journalisten.
Også Tyskland har valgt «lukrative våbenhandler fremfor retfærdighed», skriver kommentatoren Joe Stork i Human Rights Watch om situationen.
«Det egyptiske mørke, som der fortælles om i Anden Mosebog, sluttede efter tre dage. Det mørke som egypterne lever under, har varet i årevis, og kan varer ved mange år endnu», slutter Christiansen.
