Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Nu eksporteres der gas til Egypten

Nu eksporteres der gas til Egypten fra det enorme Leviathan-gasfelt ud for Haifa-kysten. (Foto: IDF-talsmand)
Israel vil eksportere gas for mere end 19,5 mia dollars til nabolandet.

Israel er begyndt at levere naturgas til Egypten fra offshore-felterne Leviathan og Tamar i Middelhavet. Eksporten er begyndt blot få uger efter at produktionen på Leviathan-feltet begyndte, skriver Israel Hayom.

I december underskrev energiminister Yuval Steinitz tilladelsen til at eksportere naturgas til Egypten og kaldte det “et historisk øjeblik for staten Israel”.

Da eksporten startede onsdag den 15. januar udsendte energiministerierne i Israel og Egypten en sjælden fælles erklæring, hvori de påpegede, at eksport “er en vigtig udvikling der vil tjene begge parters økonomiske interesser”.

Eksportaftalen betragtes som den vigtigste aftale mellem Israel og Egypten siden de to lande underskrev en fredsaftale i 1979. MIFF har tidligere skrevet om at der vil blive eksporteret gas for 15 mia dollars, men i den opdaterede aftale handler det om gaseksport for mere end 19,5 mia dollars.

Leviathan-feltet, som er det største energiprojekt i Israels historie, ligger 125 kilometer uden for kysten af Haifa. Tamar-feltet, som er Israels næststørste, begyndte at producere naturgas i 2013. Feltet har allerede forsynet Israel med naturgas i flere år. Der eksporteres også gas til Jordan.

Derudover vil to mindre felter starte gasproduktion i 2021. Det har skabt bonanza at Israel, som historisk ikke har været rig på naturressourcer er blevet en stor producent af naturgas. Det betyder også at Israel har en stabil forsyning af energi, og Israels strømbehov er nu sikret i flere årtier fremover.

Om nogle år vil Israel også eksportere gas til Europa. Den 2. januar underskrev Israel, Grækenland og Cypern en aftale om at lægge en gasledning fra det østlige Middelhav til Europa. Den skal efter planen være i drift fra 2025.

Israels energiminister Yuval Steinitz taler med Egyptens energiminister Tarek El-Molla.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem