Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Emiraterne: – Irans aggressive politik har fået flere arabiske lande til at se på Israel med friske øjne

Emiraterne og Bahrain underskrev fredsaftaler med Israel 15. september 2020. (Foto: Avi Ohayon, GPO)
- Jo mere strategisk israelerne vil se på disse forhold, jo flere døre vil åbne sig for dem, siger Emiraternes Udenrigsminister Anwar Gargash.

Ifølge De Forenede Arabiske Emiraters Udenrigsminister, havde landet ikke brug for fred med Israel for at imødegå Iran. Ifølge Udenrigsminister Anwar Gargash, har Irans aggressive politik over tre årtier skræmt mange arabiske lande og fået dem til at se på deres forhold til Israel “med friske øjne.” Skriver avisen Israel Hayom.

Udenrigsministeren anerkendte under onlinemøde ved FN’s generalforsamlings årlige møde med verdensledere, at det måske ikke var Irans hensigt, men at deres adfærd har indflydelse på udviklingen i regionen. Udenrigsministeren kom ikke nærmere ind på hvorvidt andre arabiske lande ville følge i Emiraternes og Bahrains fodspor og etablere forbindelser med Israel. Læs MIFF’s artikler om Abrahamaftalerne her.

– Det eneste, jeg kan sige, er, at jo mere strategisk israelerne ser på disse forhold, jo flere døre vil åbne sig for dem. Hvis de ser på det som en transaktion, tror jeg ikke det vil sende et godt signal om normalisering af forbindelserne blandt mange af de arabiske lande, siger udenrigsministeren.

Emiraternes budskab til Israel er at: “se på mulighederne, opbygge en strategi og tænke langsigtet frem for kortsigtet” – og bevise over for de lande som påstår, at det israelske politiske system betyder at israelske beslutningstagere kun tænker taktisk har taget fejl.

Abrahamaftalerne mellem Israel, Emiraterne og Bahrain blev underskrevet i USA den 15. september, her en måned senere forhandler de to lande, ifølge udenrigsministeren om: “hvad jeg vil kalde normale bilaterale forbindelser.” Og tilføjede at Emiraterne har sendt flere aftaleforslag til israelerne om beskyttelse af investeringer, dobbeltbeskatning, visumfritagelser og lufttjenester.

– Vi afventer at Israel vender tilbage til os, fordi det er vigtigt, at et forhold bygges op baseret på solide aftaler, siger udenrigsministeren.

Ifølge udenrigsministeren, besluttede regeringen at det var strategisk smart for landet at indgå normaliseringsaftaler med Israel, “og at det ville give Emiraterne en øget global tilstedeværelse.”

Ifølge udenrigsministeren forudsagde regeringen den globale reaktion “meget nøjagtig” – europæisk begejstring, tværpolitisk støtte i USA samt støtte fra både Rusland, Kina og mange afrikanske og asiatiske lande.

Til gengæld forbliver den arabiske verden, ifølge udenrigsministeren meget polariseret og tilføjer at: “Jeg vil gerne sige, at vi ikke har mistet en eneste ven.”

Udenrigsministeren kaldte den iranske reaktion “meget alarmerende.” Og kaldte Tyrkiets modstand mod aftalen “ren hykleri” og beskyldte Ankara for at “forsøge at udnytte den palæstinensiske situation af snævre regionale overvejelser.” Udenrigsministeren bemærkede også at 550.000 israelere besøgte Tyrkiet sidste år, at landene årligt har samhandel for omkring 3 mia. dollars, og at Tyrkiet har haft en ambassade i Israel i flere årtier.

Ifølge avisen Israel Hayom, kritiserede den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas Emiraterne og Bahrain for at etablere diplomatiske bånd med Israel i en tale optaget på forhånd til FN’s generalforsamling ​​og opfordrede til at afholde en international konference tidligt næste år for at starte en “ægte fredsproces”.

Emiraterne forventede palæstinensisk opposition, siger deres udenrigsminister og tilføjer, at han mener, at palæstinenserne er “sure” lige nu. Læs MIFF’s artikel om PA’s reaktion på Abrahamaftalerne: – Vores arabiske brødre har svigtet os.

Ifølge udenrigsministeren, støtter Emiraterne fortsat en to-statsløsning, afslutning på israelsk “besættelse” og er politisk uenige med Israels premierminister Benjamin Netanyahus regering.

– Men vi er nødt til at åbne op for kommunikationskanalerne, fordi den arabiske oplevelse af ikke at have direkte kommunikation med Israel ikke rigtig har givet resultater, tilføjer udenrigsministeren.

Ifølge udenrigsministeren har de to Golflandes handlinger “bragt en ny dynamik” ind i den israelsk-palæstinensiske situation. Læs MIFF’s artikel om Mads Fuglede’s kommentarer: – Abrahamaftalerne er den bedste nyhed fra regionen i flere generationer.

– Palæstinenserne er vrede lige nu, men jeg tror, at ​​de vil kunne se fordelen på længere sigt, konkluderer Emiraternes Udenrigsminister Anwar Garagash. Læs MIFF’s artikel: Arabiske lande har skåret kraftigt ned i økonomisk støtte til palæstinenserne

Læs MIFF’s artikler om de palæstinensiske myndigheder (PA) her.


Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem