Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Palæstinenserne siger de vil forhandle med Israel igen

Den palæstinensiske premierminister Mohammed Shtayyeh har sendt brev til Mellemøst-kvartetten. (Foto: WAFA)
Er villige til at gå tilbage til direkte forhandlinger for første gang siden 2014.

Palæstinenserne er klar til at genoptage fredsforhandlingerne med Israel og vil også gå med til «mindre» territoriele indrømmelser, ifølge et modforslag til Trump-administrationens fredsplan. Det skriver avisen Times of Israel.

Palæstinenserne har ikke deltaget i direkte fredsforhandlinger med Israel siden 2014 og har siden sagt at de aldrig vil vende tilbage direkte forhandlinger igen. Men Trump-planen og mulig israelsk annektering ser ud til at have fået dem på andre tanker. Nu åbner de i hvert fald op for direkte forhandlinger igen.

Den israelske koalitionsregering har sat 1. juli som datoen for at kunne starte arbejdet med en ensidig annektering af dele af Vestbredden, af områder som har stor strategisk betydning for Israel og hvor de israelske bosættelser ligger.

Modforslaget blev sendt af den palæstinensiske premierminister Mohammed Shtayyeh til Mellemøst-kvartetten, en gruppe lande og organisationer som samarbejder om at mægle i Mellemøst-konflikten. Gruppen består af USA, Rusland, Den europæiske union og De forenede nationer. De palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) siger samtidig at deres modforslag vil blive trukket tilbage hvis Israel annekterer så meget som en centimeter af Vestbredden.

I deres forslag åbner PA også op for «mindre grænseændringer som begge parter skal blive enige om, baseret på grænserne fra 4. juni 1967», hvor israelske styrker fik kontrol over Vestbredden i forbindelse med Seks-dagskrigen.

Tilbage står at se hvordan det seneste udspil fra PA vil påvirke Trump-planen og planerne om annektering. For nylig sagde Israels premierminister Benjamin Netanyahu at han er klar til forhandlinger med palæstinenserne igen.

– Israel er klar til forhandlinger, jeg er klar til forhandlinger og jeg tror mange arabiske stater håber at vi vil gå i forhandlinger med palæstinenserne, sagde Netanyahu i en video som blev vist under en online konference afholdt af den pro-israelske amerikanske gruppe «Christians United for Israel».

Læs også MIFFs artikel: – Israel vil knuse to-statillusionen og fremme en realistisk to-statløsning.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem