Israels premierminister Benjamin Netanyahu siger han er klar til at sætte sig ned og diskutere fredsforhandlinger med palæstinenserne, skriver Yedioth Ahronot.
– Israel er klar til forhandlinger, jeg er klar til forhandlinger og jeg tror mange arabiske stater håber at vi vil gå i forhandlinger med palæstinenserne, sagde Netanyahu i en video som blev vist under en online konference afholdt af den pro-israelske amerikanske gruppe «Christians United for Israel».
Det er mange år siden der har været direkte fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne. Netanyahu har flere gange strakt hånden ud og inviteret dem til forhandlinger, men den palæstinensiske ledelse har hele tiden takket nej.
I sin videotale brugte Netanyahu også anledningen til at rose USAs præsident Donald Trump for hans hårde linje overfor Iran. Den israelske premierminister roste også Trump-administrationens fredsplan.
– Den amerikanske præsident tager endelig et opgør med illusionerne om en to stat-løsning og beder om en realistisk to stat-løsning, sagde Netanyahu.
Den israelske premierminister mener det vil føre til fred, ikke mere konflikt, hvis dele af Vestbredden lægges under israelsk suverænitet.
– At anvende israelsk suverænitet over Judæa og Samaria i enhver fremtidig fredsaftale vil ikke reducere chancerne for fred, men vil fremme freden.
Videre sagde han at palæstinenserne «ikke burde kaste endnu en mulighed bort», men heller burde støtte Trumps fredsplan. Det er ventet at den officielle debat om annektering vil starte i det israelske parlament, Knesset 1. juli.
Læs også MIFFs artikel: Hvorfor Israels planlagte “annektering” på Vestbredden IKKE er i strid med folkeretten.