Den israelske udenrigsminister Gabi Ashkenazi i det israelske udenrigsministerium den 18. maj. (Foto: UD)

– Trumps fredsplan er en historisk mulighed for at forme Israels fremtid

Gabi Ashkenazi, Israels nye udenrigsminister, siger planen skal implementeres ansvarligt.

Israels nye udenrigsminister Gabi Ashkenazi kommenterede mandag den 18. maj den amerikanske præsident Donald Trumps fredsplan. Ashkenazi kaldte planen “en historisk mulighed for at forme Israels fremtid i årtier fremover.”

Politikeren fra partiet Kahol Lavan afgav kom med sine udtalelser under en ceremoni i udenrigsministeriet dagen efter han var blevet svoret ind som minister.

Den nye udenrigsminister sagde også at han ser en forbedring i forbindelserne med Jordan og Egypten som meget vigtig, skriver Ha’aretz.

-De er vores vigtigste allierede i håndteringen af ​​udfordringer i regionen, sagde han.

Men Jordans konge Abdullah II har advaret om at forbindelserne mellem Israel og Jordan vil blive svækket, hvis Israel annekterer dele af Vestbredden, som Trump-planen antyder. Ashkenazi sagde under Udenrigsministeriets møde, at fredsplanen skal “implementeres ansvarligt og i fuld koordinering med USA.”

-Planen vil blive implementeret ansvarligt i fuld koordinering med USA, samtidig med at den tager sig af Israels fredsaftaler og strategiske interesser sagde statssekretæren, uden eksplicit at give sin støtte til en ensidig annektering.

Gabi Ashkenazi var tidligere leder af det israelske forsvar fra 2007 til 2011. Han er nummer to i KAhol Lavan partiet efter partileder Benny Gantz.

Israel Katz (t.v.), der nu bliver finansminister, lykønsker sin efterfølger med jobbet som ny udenrigsminister. (Foto: Twitter)
Facebook
Twitter
Email
WhatsApp