Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

– Israel er pålidelig, det er de palæstinensiske myndigheder ikke

David Friedman taler om fredsplanen i Jerusalem Center for Public Affairs. (Foto: Reouven Ben Haim / JCPA)
USAs ambassadør David Friedman forsvarer at Trumps fredsplan favoriserer Israel.

Den amerikanske ambassadør i Israel David Friedman, siger Trump-administrationens fredsplan favoriserer Israel fordi det er et demokrati man kan stole på vil holde en aftale, mens palæstinenserne har en lang vej foran sig før de kan blive en pålidelig partner. Det sagde han på et møde arrangeret af Jerusalem Center for Public Affairs.

Flere af dem som har kritiseret Trumps fredsplan har klaget over at den giver Israel ret til inden for kort tid at annektere de dele af Vestbredden som planen har øremærket at Israel kan beholde, mens palæstinenserne på deres side først får deres stat efter en fireårigperiode – og først efter at en række betingelser er opfyldt.

Times of Israel spurgte Friedman hvorfor den ene side får lov til at nyde godt af fordelene ved aftalen med det samme, mens den anden side må vente fire år, hvis målet er at planen skal føre til fred mellem Israel og palæstinenserne.

Den amerikanske ambassadør svarede, at der var behov for at bygge en bro i “asymmetrien” mellem staten Israel, som er en pålidelig allieret, og det han beskrev som en mislykket ønske-stat i de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA). Han argumenterede også med at den israelske regering ikke ville have accepteret kompromiserne i planen – såsom fuld stop for nye bosættelser de næste fire år – hvis de ikke hurtigt havde fået lov til at annektere de dele som man uanset anser for at være en del af Israel.

-Dette er et fuldstændigt asymmetrisk forhold, sagde Friedman om Israel og PA:

-Israel er et demokrati. Du kan stole på det de siger. Landet har et meget godt forhold til USA på flere niveauer og forholdet er meget solidt. Vi ved at de er i stand til at holde deres del af aftalen, sagde den amerikanske ambassadør.

Palæstinenserne derimod er ikke i en position hvor de kun kan forvente at få indfriet fordelene ved aftalen med det samme. Amerikanerne mener de først må vise sig som en en pålidelig partner.

-Palæstinenserne er ikke forenede. Deres regering er ikke demokratisk. Deres institutioner er skrøbelige. De har ingen respekt for de normer som vi sætter stor pris på, som menneskerettigheder, religionsfrihed og ytringsfrihed, sagde han.

Hvis Israel er klar i dag, hvorfor skal de da ikke få lov til at få det de har sagt ja til i dag? Hvis palæstinenserne er klar om fire år, ja, så vil de få det de kan få om fire år, siger ambassadøren, som understreger at de har informeret den palæstinensiske ledelse om at der ikke er behov for at træffe beslutning endnu.

-Vi forstår at de er i en vanskelig situation. De er ikke samlet, de er involveret i en række interne konflikter. Så de får tid til at fordøje planen uden at blive straffet over at tiden går, forklarer den amerikanske ambassadør.

Hele området som er sat af til en fremtidig palæstinensisk stat i fredsplanen er reserveret i fire år. Så selv hvis den palæstinensiske ledelse skulle bruge tre eller fire år på at beslutte sig, så vil de ikke miste noget af arealet.

Mahmoud Abbas og Fatah fordømmer Israel for å forsvare seg selv. Her i møte med Donald Trump. (Foto: Shealah Craighead/Flickr)
Trump-administrationen mener Mahmoud Abbas og PA ikke er en pålidelig partner. (Foto: Shealah Craighead)

Friedman påpeger at Israel aldrig tidligere har accepteret at indefryse byggeriet af nye bosættelser i hele fire år. Kun én gang før har Israel accepteret at indefryse byggeriet, i en 10-måneders periode under Obama. Målet var at få palæstinenserne tilbage til forhandlingsbordet uden at det hjalp nævneværdigt.

-At Israel skal annektere den del de vil beholde nu i bytte for ikke at tage mere af det territorium som er reserveret til Palæstina, er en formel som er en meget retfærdig aftale for os, palæstinenserne og Israel, siger han.

Times of Israel spurgte også ambassadøren hvad der vil ske om fire år – om Israel kan annektere hele Vestbredden – hvis palæstinenserne stadig ikke har engageret sig i fredsplanen og afviser at indgå i forhandlinger.

-Ikke nødvendigvis, svarede Friedman, som forklarede at det sandsynligvis ville gå tilbage til en situation som ligner den der er i dag.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem