Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Grønlandske politikere utilfredse over ny arktisk ambassadør i Israel ikke er oprindelig arktisk grønlandsk inuk

På billedet ses Zions Kirke (1779) i Ilulissat, Grønland med udsigt over Diskobugten. (Foto: David Stanley, 22. august 2022, flickr)
- Danmark fortsætter med at udvælge danske diplomater som arktiske ambassadører frem for en oprindelig arktisk grønlandsk inuk til at repræsentere Kongeriget i Arktisk regi. I årtier har Danmarks kolonihistorie trukket sig som et efterslæb, hvor fordomme, racisme, og undertrykkelse har stået på trods den formelle afkolonisering i 1953. De seneste fire år har Danmark skabt et lys af håb med anerkendelse af kolonitidens negative konsekvenser, udredning af kolonitiden og ansvarstagen for konsekvenserne. Derfor er beslutningen om at ansætte endnu en dansk diplomat som arktisk ambassadør, ikke kun skuffende, det er også en forpasset mulighed for at vise fremgangen som Danmark har skabt inden for International Folkeret, siger Aki-Matilda Høegh-Dam MF (Siumut) og Kuno Fencker, medlem af Inatsisartut, Siumut.

Den 3. marts skrev Altinget at Danmarks rokade af ambassadører, har medført at en ny arktisk ambassadør i Israel er blevet udnævnt.

Udnævnelsen af en ambassadør med dansk baggrund, vækker kritik hos grønlandske politikere.

Her er Aki-Matilda Høegh-Dam MF (Siumut) og Kuno Fencker, medlem af Inatsisartut, Siumut kommentarer på ambassadør udnævnelsen i Altinget, 20. marts 2023:

Som folkevalgte repræsentanter for Siumut, er vi mildest talt skuffet over denne beslutning. 

Kolonihistoriens efterslæb

Danmark fortsætter med at udvælge danske diplomater som arktiske ambassadører frem for at udpege en oprindelig arktisk grønlandsk inuk til at repræsentere Kongeriget i Arktisk regi. 

I flere årtier har Danmarks kolonihistorie trukket sig som et efterslæb, hvor fordomme, racisme, og undertrykkelse har stået på til trods for den formelle afkolonisering i 1953.

Inden for de seneste fire år har Danmark dog skabt et lys af håb med anerkendelser omkring de negative konsekvenser af kolonihistorien, udredninger af kolonitiden og en ansvarstagen for konsekvenserne hermed. 

Derfor er denne beslutning, at ansætte endnu en dansk diplomat som arktisk ambassadør, ikke alene skuffende men også en forpasset mulighed for at fremvise den fremgang, som Danmark har skabt inden for den Internationale Folkeret.

Grønland er det eneste arktiske territorium i Kongeriget. Det er os, kalaallit og Inuit, som er bedst rustet til at forstå og adressere de unikke udfordringer samt muligheder, som Arktis byder på.

Lighed og gensidig respekt

En oprindelig grønlandsk inuk har en unik viden og ekspertise om Arktis, som allerede af den årsag ville være langt bedre rustet til at repræsentere Kongeriget som arktisk ambassadør. 

Som et arktisk folk har vi stor indsigt i arktisk økologi, geografi, de sociale og økonomiske udfordringer, vi står overfor. Derfor er det os en gåde, at der endnu engang bliver udpeget en ambassadør til at repræsentere os, som ikke har den nærmeste forståelse for, hvad vi gennemgår. 

Ved at udnævne endnu en dansk diplomat går Danmark ikke kun glip af det arktiske inuit folks unikke perspektiv og ekspertise, men fastholder også en langvarig kolonialistisk tankegang, der betragter os som underlegne.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem