Fredag udtalte EU’s udenrigschef Josep Borrell efter et møde med udenrigsministrene, at Israels planer om annektering af Jordandalen bør bremses med “alle diplomatiske værktøjer”, men undgå ensidige tiltag mod Israel, skriver Jyllands posten.
Israels nye samlingsregering blev taget i ed søndag den 17. maj og har efter sigende planer om at præsentere en annekteringplan den 1. juli. Regeringsaftalen tillader at annekteringsprocessen fortsætter fra den dato.
En lille gruppe EU-lande, heriblandt Frankrig har udtalt at de vil true Israel med sanktioner hvis de går videre med planen om annektering. Luxembourg mener EU-linjen over for Israel skal være konsekvent.
Ifølge en diplomat ændrede Frankrig dog tone under EU-mødet, skriver Jyllands Posten.
Den danske regering afviser sanktioner mod Israel.
– Nej, jeg mener ikke, at vi skal begynde at true med et eller andet. Det vigtige er at sende et klart signal, udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Danmark vil ligesom hovedparten af EU-medlemslandene sende klar besked til Israel om de skal overholde EUs tolkning af folkeretten som de ikke mener åbner for annektering. Få EU-lande antager en blødere linje.
– Som en god ven af Israel, og som en, der tror på en tostatsløsning, og som altid har arbejdet for det, vil jeg kraftig advare mod idéer, der kan underminere den, udtaler Kofod.
Udenrigsministeren byder den “israelske regering velkommen” og “glæder sig til et konstruktivt samarbejde”.
– Hele fokus bør være at få fredsprocessen tilbage, så vi kan se en forhåbning, nogle forhandlinger og en fredsløsning i horisonten, udtaler Kofod.
Efter mødet afviste udenrigsminister Jean Asselborn tale om sanktioner, men han ønsker at EU anerkender en palæstinensisk stat, ligesom Sverige og nogle østeuropæiske lande allerede har gjort.
Asselborn har udtalt han mener Israels annektering bør sammenlignes med Ruslands annektering af Krim.
Den danske udenrigsminister har dog en anden opfattelse:
– Jeg vil ikke lave nogen sammenligning. Jeg kan bare sige, at folkeretten er klar. Man må ikke annektere besatte områder, siger Kofod.
– Det er fundamentet, og det er forudsætningen for, at vi kan få en bæredygtig tostatsløsning. Så Israel kan leve i fred og sikkerhed, for det har de ret til, og så palæstinensere kan få deres stat, for det har de også ret til, siger Kofod.
Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, udtaler at sammenligningen med Rusland er upassende fordi der er dialog med Israel.
Se EU-mødet på video-konference her.
MIFF sætter nogle faktuelle oplysninger på plads
- En palæstinensisk er allerede blevet anerkendt af mindst 137 lande, uden det har ikke stoppet volden – tværtimod. EUs/ Danmarks anerkendelse vil sandsynligvis forværre situationen og palæstinensiske terrorgrupper vil fortsat angribe Israel, Israel vil forsvare sig mod dem og volden vil fortsætte.
- Anerkendelse af en palæstinensisk stat bør ikke ske før den palæstinensiske ledelse anerkender Israels ret til at eksistere som en jødisk stat. En ensidig anerkendelse af en palæstinensisk stat er brud på folkeretten. Desværre har mindst 137 lande overtrådt folkeretten – det er både tankevækkende og bekymrende.
- Indtil andet er aftalt, danner Oslo-aftalerne (1993-1995) og “Mellemøst- kvartettens roadmap” (2002) rammen for hvordan fredsprocesssen mellem parterne skal foregå. Aftalerne udgør således både den internationalt anerkendte ramme for fredsprocesserne og folkeretten. Den 5. februar 2011 slog Mellemøst-kvartetten fast at ensidige tiltag fra en af parterne forud for en forhandlet aftale ikke afgøre forhandlingernes udfald og “vil ikke blive anerkendt af det internationale samfund”. Med andre ord er en stor del af det internationale samfund imod de 137 landes anerkendelse af en palæstinensisk stat.
- Problemstillinger som Jerusalem, flygtninge, grænser, bosættelser, sikkerhed og vand er ikke løst mellem Israel og palæstinenserne. Derfor vil anerkendelse af en palæstinensisk stat ikke løse uenighederne mellem parterne.
Juristen Peter Wertheim går i dybden med emnet i analysen: “Recognizing a Palestinian State before a Peace Agreement with Israel Undermines the International Rule of Law”.
Folkeretten slår fast at grænsetvister kun kan løses af konfliktens parter. Derfor kan en løsning mellem lande i konflikt med hinanden ikke gennemtvinges af andre aktører.
Israel og de palæstinensiske selvstyremyndigheder har indgået mere end 40 bilaterale aftaler. Oprettes en palæstinensisk stat uden en færdigforhandlet aftale vil hovedparten af de allerede indgåede aftaler bortfalde. Hvis andre lande medvirker til det – vil det undergrave folkerettens integritet.
Israelske bosættelser er IKKE i strid med folkeretten
Israels bosættelser er ikke ulovlige ifølge folkeretten. Anerkendelsen af en palæstinensisk stat fremmer ikke fred og vil ikke stoppe Israels lovlige bosættelser – en anerkendelse vil tværtimod åbne et nyt kapitel i den lange konflikt mellem Israel og palæstinenserne.
Se også MIFFs Zoom-møde med den norske advokat Ragnar Hatlem som har skrevet bogen Palæstina – Israels historiske og internationale legitimitet:
