Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

KristenDemokraternes Israels politik – fokus på Jerusalem og en varig fred

Israelsk pige med frugtkurv (modtaget fra KD - stock-foto plus logo)
Israelsk pige med frugtkurv (modtaget fra KD - stock-foto plus logo)
KD skriver bl.a.: "Vi understreger, at en fred forudsætter, at der især for Israel opnås en international anerkendelse, fred og sikkerhed. ... Freden skal også forhandles med legitime repræsentanter for palæstinenserne."

Her er den fulde tekst af Resolution 2018-07, somet massivt flertal af Kristendemokraternes hovedbestyrelse stemte igennem den 25. august 2018 , og som fokuserer på Jerusalem og fredsforhandlinger henimod en to-statsløsning.

MIFF bringer teksten som supplement til KDs svar på vores spørgsmål om Danmark og Israel.


Israel erklærede i 1949, at Jerusalem var landets hovedstad. KristenDemokraterne anerkender dette og dermed også Israels suveræne ret til at vælge sin hovedstad.

I helt naturlig konsekvens af, at ambassader overalt i verden er placeret i hovedstæderne, foreslår KristenDemokraterne, at den danske regering tager følgende initiativer:

a. Danmarks ambassade bør – i samarbejde med Israel – snarest flyttes fra Tel Aviv til det vestlige Jerusalem.

b. Danmark bør tilskynde flere lande – såvel indenfor som udenfor EU – til at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad samt til at flytte deres ambassader dertil.

c. Danmark bør, indtil en flytning af ambassaden kan gennemføres, opgradere Danmarks tilstedeværelse i Jerusalem til et generalkonsulat under den danske udenrigstjeneste.

KristenDemokraterne bekræfter vores støtte til genoptagelsen af fredsforhandlinger mellem Israel og legitime repræsentanter for den palæstinensiske befolkning på Vestbredden og i Gaza.

KristenDemokraterne anser, at målet for fredsforhandlingerne bør være en to stats løsning, der anerkender staten Israel og en palæstinensisk stat, samt begges staters ret til at leve i fred og sikkerhed indenfor internationalt anerkendte grænser.

Skulle fredsforhandlingerne munde ud i, at en palæstinensisk stat også udnævner en del af Jerusalem til sin hovedstad, mener KristenDemokraterne, at Danmark bør anerkende det på samme måde, som vi anerkender Jerusalem som Israels hovedstad.





Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem