Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Ulla Tørnæs frikender Mellemfolkeligt Samvirke – Jan Frost fortæller

Udviklingsminister frikender Mellemfolkeligt Samvirke (infographic af Jan Frost)
Udviklingsminister frikender Mellemfolkeligt Samvirke (infographic af Jan Frost)
Mellemfolkeligt Samvirke (MS) får grønt lys fra regeringen til at fortsætte deres politiske kampagner mod Israel og indirekte forsvar for palæstinensisk vold og terror. Selvom de hvert år modtager over 100 millioner kroner i offentligt tilskud.

Det fremgår af udviklingsminister Ulla Tørnæs´ svar på min henvendelse til ministeriet om at kigge nærmere på MS´s indirekte støtte til voldelig palæstinensisk kamp mod Israel og deres konstante Israel-bashing.

Ministerens svar er, at MS har frihed til at ytre sig som de vil, så længe deres anti-israelske kampagner ikke finansieres af den del af deres indtægter der kommer fra de offentlige kasser. Hvad MS bruger deres egne midler til, vil ministeren ikke blande sig i.

Statsstøtten til MS udgør mere end 60% af deres indtægter. At det netop er disse mange offentlige tilskuds-millioner der frigør store summer af MS´s egne midler til deres indirekte støtte til voldelig palæstinensisk kamp mod Israel, anfægter altså ikke Venstre-ministeren.

Jeg er faktisk lidt rystet. Men det er smart lavet af Mellemfolkeligt Samvirke. Det må jeg medgive. Hvad er det, man siger: De kloge narrer de mindre kloge. Den mindre kloge er i denne sammenhæng dem vi har valgt til at administrere vores skattekroner. Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Læs hele svaret fra Ulla Tørnæs her:

Kære Jan Frost

Tak for din mail, hvor du spørger til Udenrigsministeriets støtte til Mellemfolkeligt Samvirke i relation til organisationens kommunikation om Palæstina.

Vi er i tæt dialog med relevante civilsamfundspartnere, herunder Mellemfolkeligt Samvirke, om indsatser i Palæstina for at sikre, at aktiviteterne lever op til ministeriets krav. Disse krav indbefatter bl.a., at Udenrigsministeriets midler ikke må anvendes til at finansiere kommunikationskampagner med politisk indhold, anvendes til at opfordre til vold eller til at støtte lokale organisationer, der fremgår på FN eller EU’s sanktionsliste.

Regeringen respekterer civilsamfundets ret til at ytre sig frit. Udenrigsministeriet har ikke indflydelse på kommunikationskampagner som denne, der finansieres af organisationens egne midler og i øvrigt ikke opfordrer til vold.

Med venlig hilsen

Ulla Tørnæs

Kilde:
Genoptrykt fra Jan Frosts blog 24 maj 2018 “Ulla Tørnæs frikender Mellemfolkeligt Samvirke.”
Mere om Mellemfolkeligt Samvirkes hetz mod Israel:
Mellemfolkeligt Samvirkes misinformation om Gaza i DR2Dagen (Ole Groth-Andersen og Dina Grossman 4. maj 2018)
Deltager Mellemfolkeligt Samvirke også i støtte til Hamas? (Jan Frost 21. april 2018)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem