Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

AirBnB trækker boykot tilbage og dropper diskriminering af jøder på Vestbredden

Mere end 6.100 personer underskrev MIFFs underskriftkampagne mod den amerikanske udlejningstjeneste AirBnb. (Foto: AirBnb)
– Vigtig sejr mod den racistiske BDS-bevægelse, skriver Shurat HaDin.

Mandag den 19. november 2018 meddelte AirBnB at de ville «fjerne alle listede boliger til udlejning i de israelske bosættelser på den okkuperede Vestbred». Med andre ord skulle jødiske husejere på Vestbredden ikke længere have mulighed for, at tilbyde deres bolig til udlejning gennem internetplatformen. AirBnBs forklaring var at Vestbredden er en «omstridt region».

Efter diskrimineringen af jøder har jeg brugt AirBnB for sidste gang, svarede Conrad Myrland, daglig leder i MIFF. Allerede næste dag satte han en international underskriftindsamling i gang. Siden da har kampagnen fået mere end 6.100 underskrifter.

MIFF kunne også fortælle at den groteske diskrimination var blevet presset igennem via sponsorering af 365.000 norske arbejdere i Fagforbundet i Norge. De seneste år har Fagforbundet givet flere hundrede tusinde kroner til den israelske organisation Who Profits. Organisationen har kæmpet i fronten for at få AirBnB til at trække sig ud af Vestbredden, Øst-Jerusalem og Golan.

I skyggen af det israelske Knesset-valg blev det 9. april kendt at Airbnb har ændret sine planer.

 

NTB meddeler at: “Airbnb har ændret sine planer om at fjerne Airbnb-udlejningsboliger i israelske bosættelser på Vestbredden fra sin hjemmeside. Udlejningsportalen siger tirsdag, at de hellere vil donere overskuddet fra lejeboliger i bosættelserne til humanitære organisationer på Vestbredden. Virksomheden påpeger, at de vil have samme tilgang til andre omstridte områder som Sydossetien og Abkhasien. “

 

En række advokater har truet AirBnB med søgsmål for deres diskriminering af jøder på Vestbredden. Shurat HaDin (Israel Law Center) er en af organisationerne som har stået i spidsen.

– Airbnb er gået med til helt at trække sine planer tilbage om at fjerne jødiske hjem i Judea og Samaria. Det er en vigtig og præcedens-skabende afgørelse i kampen mod den racistiske BDS-bevægelse, skriver Shurat HaDin i et nyhedsbrev 9. april.

 

MIFF er stolte over at have givet et lille bidrag til presset mod AirBnB i denne sag.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!