Ifølge planen vil det irske lavprisflyselskab Ryanair udvide sine aktiviteter i Israel med yderligere 16 destinationer fra oktober, skriver Jerusalem Post.
Ryanair flyver i forvejen til flere destinationer fra Israel. Med udvidelsen vil de blive det udenlandske flyselskab i Israel med ruter til flest destinationer.
De nye destinationer fra Tel Aviv er Bruxelles, Rom, Bologna, Napoli, Venedig, Torino, Marseille, Baden Baden, Menningen, Wien, Warszawa, Krakow, Poznan, Vilnius, Sofia og Thessaloniki.
7. oktober-massakren stoppede flyselskabets aktiviteter i Israel, men siden februar har Ryanair tilbudt udvalgte destinationer. De blev dog lukket ned igen, efter Ben Gurion lufthavn afviste at genåbne Terminal 1, hvor landingsgebyrerne er lavere. Siden har flyselskabet genoptaget sine flyvninger til Paphos, Athen, Bari, Milano, Berlin, Budapest og Malta, efter Terminal 1 blev genåbnet.
Det seneste regnskab viser, at Ryanair har haft en stigning på 10% i sin flytrafik. Samtidigt er flypriserne faldet med 15 % i forhold til sidste år.
Flyselskabet tilføjer: – I løbet af sommeren opererer vi med over 200 nye ruter og leverer så meget lavprisflyvækst som muligt.
Derudover har Ryanair meddelt, at deres flåde, bestående af 156 Boeing 737 Gamechangers, vil stige til 160 stk.