Israel har sendt 150 militære redningseksperter til det sydlige Tyrkiet. En mindre israelsk delegation ankom allerede mandag. Israelerne skal hjælpe med at lede efter overlevende i murbrokkerne efter flere kraftige jordskælv har ramt Tyrkiet og Syrien. I skrivende stund er flere tusind blevet dræbt – dødstallet forventes at stige yderligere.
Israel has offered assistance to both #Turkey & #Syria following the deadly earthquake which has claimed the lives of many thousands of people. Syria requested aid from #Israel, which is extremely rare.
— StandWithUs (@StandWithUs) February 7, 2023
Our hearts go out to everyone impacted.🕯️#TurkeyEarthquake #syriaearthquake pic.twitter.com/wd5AiqIAOy
Det vurderes at mindst 5000 mennesker er døde og flere tusind savnes fortsat. De israelske redningsfolk er begyndt at lede efter overlevende i Tyrkiet.
– Det er et stort privilegium for os at kunne hjælpe vores naboer, siger Golan Vach, som leder den israelske enhed som bistår i redningsarbejdet.
De sidste 40 år har Israel sendt enheden på 31 redningsmissioner i hele verden.
– Det er det største jordskælv, vi er rejst til siden Haiti. Vi vil gøre vores bedste for at redde liv og hjælpe det tyrkiske folk, siger han.
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan har takket Israel for hjælpen midt i en meget svær tid for Tyrkiet.
