Udenrigsministrerne fra Israel, USA, Egypten, Bahrain, Marokko og Emiraterne mødtes i går og dag ved historisk to-dags topmøde i Negev i Syd-Israel. Det er første gang der er blevet arrangeret et sådant møde med så mange arabiske ledere i Israel.
The discourse about Israel in the West vs. the Arab world couldn't be more different. One is ruinous, the other uplifting. My op-ed column in the Friday Jerusalem Post. https://t.co/UXILWLmQIc
— David M. Weinberg (@dmweinberg) March 24, 2022
Topmødet foregik i kibbutz Sde Boker i Negevørkenen, hvor Israels «landsfader» David Ben-Gurion og hans kone tilbragte deres sidste år. Forud for topmødet blev de 6 udenrigsministrer fortograferet sammen mens de holder hinanden i hønden – et sådan billede havde været utænkeligt for blot få år siden. Alt det ændrede sig efter Abraham-aftalerne blev indgået i 2020.
– Det faktum at arabiske ledere mødes i en kibbutz i Negev er en israelsk drøm som går i opfyldelse. For blot 10-15 år siden ville det være blevet set på som profetisk, siger Hillel Frisch, ekspert i den arabiske verden i Jerusalem Institute for Strategy and Security (JISS).
— יאיר לפיד – Yair Lapid🟠 (@yairlapid) March 28, 2022
Israels udenrigsminister Yair Lapid var vært for topmødet. Emiraternes Abdullah bin Zayed Al Nahyan, Bahrains Abdullatif bin Rashid Al-Zayani, Marokkos Nasser Bourita, Egyptens Sameh Shoukry og USAs Antony Blinken deltog.
– Det er nyt for Abdellatif og Nasser og mig at være i Israel. Selv om Israel har været her i regionen rigtig længe, er det første gang vi er her. Vi har ikke kendt hinanden før, siger Emiraternes udenrigsminister.
Ved mødet diskuterede udenrigsministerne muligheder for øget regionalt samarbejde og andre bilaterale forhold. Det vil nu blive sat gang i et større samarbejde på områder som diplomati, teknologi og sikkerhed.
En potentiel ny atomaftale med Iran, som måske allerede vil blive underskrivet i løbet af ugen, var blandt de emner som stod højt på agendaen.

Terrorangrebet i går i byen Hadera i det nordlige Israel overskyggede lidt over topmødet. Udenrigsministerne fra alle de arabiske lande fordømte angrebet og kom med deres personlige kondolancer til de efterladte.
– Den slags møder er det bedste svar på terror, sagde Nasser Bourita, Marokkos udenrigsminister.
Israels udenrigsminister sagde at det historiske topmøde i Negev var det første af sin slags, men ikke det sidste.
– Topmødet var det først, men det vil ikke være det sidste. Vi har besluttet at det vil være et permanent forum, sagde udenrigsminister Lapid.
Udenrigsminister Lapid aflsuttede med at palæstinenserne også er iniviteret til at erstatte brugen af terror med fremgang og succes.