Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Chanukah-fejring et lys i mørket i den arabiske verden

Her ses Loay Alshareef sammen med sine jødiske venner, blandt andet rabbi Levi Duchman der tjener som rabbiner i Emiraterne under fejring af Chanukah 2021 i Golfstaten. (Foto: Chabad Lubavitch, Flickr)
- Vi har en lang vej foran os og antisemitisme er fortsat et stort problem, alligevel giver det en følelse af glæde at se jødisk liv begynde at blomstre i vores del af verden, skriver Mendy Chitrik der tjener som rabbiner i Istanbul.

Fejring af den jødiske lysfest Chanukah 2021 i den arabiske verden har fået en helt særlig betydning som en markering af retten til religionsfrihed, skriver Jerusalem Post.

Jødehad (antisemitisme) har dybe historiske rødder i Europa. Også i arabiske lande er jøder blevet systematisk diskrimineret og forfulgt. For 60 år siden var der omkring én million jøder i den arabiske verden – nu er der under 5.000 jøder tilbage.

Abraham-aftalerne indgået i 2020 mellem Israel, Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko har været en katalysator, som vi kun er ved at se resultaterne af nu. Dagligt hører vi om nye aftaler, venskaber og forbindelser mellem israelere/jøder og den arabiske verden, desværre hører vi intet om den revolution som netop nu sker i den arabiske verden mellem Israel/jøder og arabere. Læs om Abraham-aftalerne HER.

Selv i Saudi Arabien hvor der levede jøder før islam kom til og der i dag kun bor få jødiske expacts som arbejder i landet i nogle år og herefter rejser igen, lever der i dag en jødisk rabbiner med sin familie. Rabbiner Jacob Herzog har en drøm om at starte en jødisk menighed op i det dybt konservative arabiske land. Hvem skulle tro at det nogensinde ville være muligt i Saudi Arabien?

Fra Istanbul til Dubai til Baku til Nursultan og landene som er med i Abraham-aftalerne, så vi Chanukah-lys oplyse en lang og smertefuld historie om undertrykkelse, mord og fordrivelse af jøder som havde levet i de arabiske lande i flere tusind år. Faktisk udgjorde jøderne 2% af befolkningen i regionen – i dag er der tæt på 0% jøder i den arabiske verden. Måske er Chanukah-lysene i 2021 et tegn på at jødiske menigheder i fremtiden vil blomstrer i den arabiske verden som de gjorde en gang?

Vi ser i stigende grad at de ultrasmå jødiske minoriteter i flere arabiske lande får retten til at leve et jødisk liv, det lyder utroligt, men ikke desto mindre er der positive tegn at se, skriver formand for Alliance of Rabbis in Islamic States (ARIS) Rabbi Mendy Chitrik i Jerusalem Post.

Rabbi Mendy Chitrik understreger samtidigt at jøder fortsat er forsigtige, men at følelsen generelt er positiv og intet andet viser det end de flere tusind jøder som i år deltog i Chanukkah fejring i flere arabiske lande i det offentlige rum. Rabbineren tilføjer at jøder generelt mødes med respekt og beundring.

Rabbineren fortæller desuden at selv Corona-krisen som gør det svært at samlet, ikke har ødelagt den positive stemning som jøder mødes med. Alliance of Rabbis in Islamic States repræsenterer de jødiske samfund i arabiske lande som netop nu oplever vækst og trives – trods Corona.

Der er desværre en bekymrende antisemitisme verden over – også i den arabiske verden og intet tyder på vi nogensinde vil komme had mod det jødiske folk til livs. I dag krydres den gamle antisemitisme med anti-israelske fordomme mod verdens eneste jødiske stat. Det er også vigtigt at huske at knap 1 million jøder fra de arabiske lande blev fordrevet eller myrdet – den arabiske verden foretog således etnisk udrensning af sine jøder. jødiske flygtninge fra arabiske lande har aldrig fået international anerkendelse eller hjælp. De fandt en nødhavn i Israel og i dag har mindst 70% af israelske jøder i Israel rødder i Mellemøsten og Nordafrika – læs HER.

– Nu mangler vi at få normaliseret fredelig sameksistens mellem jøder og muslimer side om side. Det ser vi allerede så meget af i vores lande – det er et eksempel til efterførelse som bør udredes til resten af verden, skriver rabbi Mendy Chitrik.

– Jeg har den store ære at tjene som rabbiner i Tyrkiets hovedstad. Præsident Recep Tayyip Erdogan ønskede landets jøder glædelig Chanukah. Også i andre muslimske lande blev jøderne mødt med ønsket om en glædelig lysfest fra officielle kanaler.

– Vi har en lang vej foran os og antisemitisme er fortsat et stort problem, alligevel giver det en følelse af glæde at se jødisk liv begynde at blomstre i vores del af verden, skriver rabbi Chitrik.

– I Nursultan, Kasakhstans hovedstad lyste Chanukkiaen fra Freds- og Forsoningspaladset, i 2020 i Dubai lyste den op foran Burj Khalifa, verdens højeste bygning, og i år blev Chanukkiaen tændt hver aften ved Expo 2020 i Dubai. I Marokko deltog regeringsembedsmænd i Cahnukkah-fejring og udtrykte deres støtte og beundring for det jødiske samfund. I Istanbul blev der afholdt Chanukkah-lystænding i det historiske jødiske distrikt Balat, skriver rabbineren.

For nylig besøgte Hans Højhed Sheikh Hamdan bin Zayed al Nahayan Israels pavillon på Dubai-udstillingen, med ham fulgte rabbi Levi Duchman der tjener som rabbiner i Emiraterne og er medlem af ARIS. Billederne af Rabbi Duchman, engageret i livlig samtale med muslimer i kandura og gutra viser mere end noget andet at der er en kultur af gensidig respekt, hvor man lærer af hinandens forskelligheder.

Chanukkah minder os om, at når vi konfronteres af mørke skal vi ikke skubbe mørket væk fra os, i stedet bør vi lade lyset skinne igennem mørket og mørket vil forsvinde, skriver rabbineren.

I år så vi lyset af venskab og tolerance begynde at skinne igennem i flere muslimske lande, slutter rabbineren.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem