Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Kraftig nedgang i arabisk bistand til palæstinenserne

Mahmoud Abbas og de palæstinensiske myndigheder mister støtte, både politisk og økonomisk, fra arabiske lande. (Foto: OIC/Flickr)
Arabiske lande har skåret 85 procent af deres økonomiske støtte til de palæstinensiske myndigheder (PA).

De palæstinensiske myndigheders (PA) samlede indtægter fra arabisk bistand faldt med 84,9% i 2020, ifølge det palæstinensiske finansministerium. Bistanden fra de arabiske lande faldt med knap 1,6 milliarder kroner i 2019 til blot 237 millioner kroner i 2020.

Den største nedgang i støtten kommer fra Saudi-Arabien. De har skåret deres PA-støtte fra omkring 1 milliard kroner i 2019 til 193 millioner kroner i 2020.

Den voldsomme nedgang i støtten til PA sker til dels som følge af Corona-krisen, men palæstinensiske embedsmænd har en mistanke om at hovedårsagen er Abraham-aftalerne som har normaliseret forholdet med Israel. Læs mere om Abrahamaftalerne HER.

Palæstinenserne har i perioden efter Abrahamaftalerne blev indgået kritiseret de arabiske lande som indgik aftalerne med den jødiske stat. Deres udtalelser var så voldsomme at Samarbejdsrådet for golfstaterne krævede en undskyldning fra palæstinenserne – læs mere HER.

USAs forhenværende præsident Donald Trump har ifølge arabiske medier også opfordret rige arabiske lande til at skære i deres støtte til palæstinenserne i 2020. Årsagen hertil er palæstinensernes reaktion på normaliseringen mellem Israel og arabiske lande, og dertil også den omstændighed at PA nægter at forholde sig til amerikanerne og Israel.

PA-støtten fra andre lande er også faldet i 2020 i forhold til 2019, men faldet er ikke nær så markant som den har været fra arabiske lande. Den globale PA-støtte faldt fra 3,2 milliarder kroner i 2019 til 2,16 milliarder kroner i 2020.

PA bruger i snit 77 millioner kroner om måneden på terrorbelønning trods finansiel krise

Den finansielle krise har tvunget PA til at øge deres lån og søge nye indtægtskilder. PA kunne starte med at stoppe deres udbetaling af terrorbelønning til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden. I 2020 brugte PA mindst 1 milliard kroner på terrorbelønning – læs mere HER. PA bruger gennemsnitligt over 77 millioner kroner om måneden på løn til terrorister i israelske fængsler. De udbetaler også store summer til døde terroristers familier, eller «martyrer» som palæstinenserne kalder dem.

I alt bruger PA flere milliarder kroner årligt på forskellige former for terrorløn – læs mere HER. Intet tyder på at PA vil skære i den ordning. PAs præsident Mahmoud Abbas har tidligere udtalt – læs mere HER at «Hvis vi blot har én mønt igen, vil vi give den til martyrene, fangerne og deres familier».

Læs MIFFs artikler om dansk PA-bistand og hvordan PA misbruger den – klik HER.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem