Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

– Muslimer og jøder i Golfen kan være et inspirerende eksempel

På billedet ses De Forenede Arabiske Emiraters toleranceminister Nayef bin Mubarak Al-Nahyan sammen med rabbiner Marc Schneier. (Foto: @ChristerSfeir)
- Sammen kan muslimer og jøder i Golfen være et inspirerende eksempel for vores brødre overalt i verden og vise dem, at tværreligiøse samfund kan leve sammen i venskab og tillid, skriver rabbiner Marc Schneier i Arab News.

Fredsaftalerne (Abrahamaftalerne) mellem Israel, Emiraterne og Bahrain skaber ringe i vandet som varsler en ny og forhåbentligt mere fredelig ære i Mellemøsten. Læs MIFF’s artikler om Abrahamaftalerne her.

For første gang nogensinde er en rabbiner blevet bedt om at sende en Shana Tova hilsen (jødisk nytårshilsen) til de jødiske menigheder i Golfen i saudiarabisk avis. Rabbi Marc Schneier har tætte bånd i Golfen og er præsident for Foundation for Ethnic Understanding. Rabbiner Schneier har sendt sin Shana Tova hilsen i den saudiarabiske avis Arab News.

Sådan skriver rabbi Schneier i Arab News:
Rosh Hashanah – det jødiske nytår, der indvarsler det jødiske år 5781, begynder om aftenen fredag den 18. september og fejrer universets skabelse. Som det er passende for en helligdag, der fejrer det, jøder betragter som den næstsidste guddommelige handling, er lærredet for hele verdenen og hele menneskeheden.

For jøder er Rosh Hashanah en tid præget af reflektion og selvransagelse – vi reflekterer over det gode og det dårlige, som vi alle har gjort i løbet af de sidste 12 måneder og beslutter at gøre det bedre i det nye år. Specifikt beslutter vi os for at være retfærdige og medfølende over for mennesker af alle trosretninger og nationaliteter. Rabbi Hillel som var en vismand fra det første århundrede sagde: ”Hvad der er hadefuldt for dig, gør det ikke mod dit medmenneske. Det er hele loven; resten er kun kommentarer.”

For de voksende jødiske samfund i Golfen er det en glædelig tid til at reflektere over blomstringen af ​​jødisk liv med støtte fra regeringer i regionen. Som ”Rabbiner af Golfen”, har jeg arbejdet hårdt i mere end et årti på at opnå det velsignede resultat og jeg deler euforien. Samtidig vil jeg opfordrer jøder i Golfen til, under denne Rosh Hashanah at se ud over det jødiske samfund til udfordringen med positiv sameksistens med de muslimske befolkninger, som jøderne bor blandt. Vi må sætte pris på de positive skridt fremad som vi ser i Golfen hvor vores religion er blevet omfavnet.

Jøderne i Golfen har en unik rolle: De er både ambassadører fra vores folk til den større muslimske verden. De skal bestræbe sig på at nå ud til deres muslimske brødre og søstre og opbygge varige bånd af kommunikation og samarbejde. Sammen kan muslimer og jøder i Golfen være et inspirerende eksempel for vores brødre overalt i verden og vise dem, at tværreligiøse samfund kan leve sammen i venskab og tillid. Lad os opnå det sammen i ånden af Rosh Hashanah, der fejrer vores fælles menneskelighed, og det muslimske nytår Muharram afholdt for nylig.

I en tid med refleksion og anger genlyder rabbinerne menneskets evne til at afvise forældede måder at tænke på og fundamentalt ændre deres handlinger til det bedre. Lad os i den sammenhæng reflektere over de mange positive ændringer, vi har været vidne til i Golfen det sidste års tid. Tænk bare på de fantastiske ting som muslimer og jøder vil kunne udrette sammen i kommende år. For eksempel at overvinde Corona-krisen og andre alvorlige sygdomme i Mellemøsten og verden, bruge avancerede kunstvandingsteknikker til at skabe en grøn ørken, øge fødevareproduktion til gavn for hele menneskeheden. Mulighederne er ubegrænsede.

Den jødiske menighed i Bahrain
Den ultra lille jødiske menighed i Bahrain består af blot omkring 30 medlemmer, alligevel er det en meget aktiv og dynamisk menighed. Ifølge Talmud (læs mere om Talmud her) har der været jøder siden oldtiden i landet. I slutningen af ​​det 19. århundrede bosatte jøder fra Irak, Iran og Indien sig i Bahrain og blev aktive inden for handel og håndværk. Der blev også opført en lille synagoge i hovedstaden Manama.

Før oprettelsen af ​​staten Israel i 1948 var der knap næsten 600 jøder i landet. I 1947 var der antisemitiske angreb hvor en jøde blev dræbt og flere blev såret. Efter Israels oprettelse steg antisemitismen – antisemitiske optøjer brød ud, synagogen blev brændt ned og mange jøder emigrerede til Israel.

Det menes at hovedsageligt udenlandske muslimer som boede i Bahrain, stod bag den antisemitiske vold. Mange jødiske familier skjulte sig hos deres muslimske medborgere.

I dag er den jødiske menighed som sagt meget lille, men fejres som en del af Bahrains mangfoldighed. Ebrahim David Nonoo var medlem af Bahrains fyrre mands Shura/parlamentariske råd i 2000-2008, hans fætter, Houda Ezra Ebrahim Nonoo var medlem af det øverste hus i parlamentet i 2005-2008 og blev udnævnt af kong Hamid ibn Isa Al Khalifah som ambassadør i USA i 2008-2013, dermed blev Nonoo den første jøde nogensinde i den arabiske verden som har været ambassadør. Derudover er Nancy Khedorui medlem af parlamentet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem