Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Rapport viser fald på 37% i antal skyderier i det israelsk-arabiske samfund

Her ses politiet ved et af de mange drab der har været i det arabiske samfund. Her blev en israelsk-arabisk mand dræbt i byen Rameh,15. august 2021. (Foto: Flash90)
Israelsk politi har gennemført aktioner mod 386 mål siden operation "Sikker rute" blev iværksat i 2021 for at begrænse kriminaliteten i det israelsk-arabiske samfund.


2021 blev det mest blodige år i det israelsk-arabiske samfund med mindst 126 dræbte – læs HER.

Nu viser en ny rapport fra israelsk politi at antallet af skyderier i det israelsk-arabiske samfund i år er faldet med 37%, skriver Israel Hayom.

Faldet i antal skyderier er en konsekvens er af politiets øget aktivitet i det israelsk-arabiske samfund med operation “Sikker rute”, ifølge avisen Times of Israel.

Fra februar 2022 har der været 664 skudepisoder sammenlignet med 1.052 i samme periode i 2021.

Politiet har gennemført aktioner mod 386 mål siden aktionen startede sidste år, hedder det i rapporten.

Omkring 280 mistænkte blev anholdt, hvoraf 180 blev anklaget, og hundredvis af våben er blevet beslaglagt. Politiet har desuden afværget 25 planlagte mord udført af kriminelle organisationer og bander de seneste fire måneder og 11 anklager er rejst for mordforsøg.

“På den ene side ser vi en betydelig stigning i anholdelser… og på den anden side et betydeligt fald i antallet af skudepisoder,” udtaler Yigal Ezra, højtstående officer i en enhed, hvis mål det er at bekæmpe kriminalitet i det isralsk-arabiske samfund.

“Samtidig forpurrede vores betjente for nylig flere mordplaner, udførte imponerende efterretningsarbejde og nåede de kriminelle før de kunne gennemførte deres mordplaner,” tilføjer Ezra.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem