Sara Zoabi er en af de få arabiske-israelere, der forsvarer Israel og protesterer mod falske beskyldninger og angreb mod Israel fra andre arabere. På sin Facebook-side beskriver hun sig selv som en der: “Kæmper for enhver pris af hensyn til mit land – staten Israel, for kærlighed, fred og retfærdighed. Og jeg tillader ingen at diktere mit liv for mig.”
Zoabi betaler en meget høj pris for sin beslutsomhed om at så op for Israel. Hun er blevet angrebet af andre arabere adskillige gange. Arabere er kommet til hendes hjem og har gennemtævet hende. Hun er blevet sparket i maven, mens hun købte noget på apoteket, og hun udsættes jævnligt for trusler på Facebook, skriver Arutz Sheva.
Den 17. september brugte Zoabi sin demokratiske ret og stemte for anden gang til Knesset i år. Hun blev hilst velkommen af de jødiske medarbejdere, men en araber fra partiet Fælleslisten (med arabiske partier) forbandede hende og kaldte hende forræder.