Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Antallet af arabisk-israelske studerende på højteknologiske fag er fordoblet siden 2012

Tel Aviv Universitet. (Foto: Jaime Sliva, flickr.com)
Stor efterspørgelse på det israelske arbejdsmarked har tiltrukket flere studerende til de højteknologiske studier. Den kraftigste stigning er set i det arabiske samfund, siger Rådet for Videregående Uddannelse.

Times of Israel skriver, at antallet arabiske israelere der de seneste seks år studerer højteknologiske fag på israelske universiteter og gymnasier, er fordoblet ifølge data udgivet af Rådet for Videregående Uddannelse.


Ifølge deres data var der i 2018, 3.777 arabiske studerende, der studerede højteknologiske fag i BA-grader, hvilket udgør 12% af det samlede antal, sammenlignet med 1.851 i 2012, hvor de udgjorde 8% af det samlede antal studerende.

Højteknologiske studier er defineret som elektronik og elteknik, civilingeniør, software og optisk teknik, matematik og datalogi.

I perioden 2012 – 2018 steg antallet af israelske elever, der studerede tekniske fag med 30%. Data viser en stigning på 100% hos den arabiske befokning.

Data viser at antallet af arabiske studerende som studerede fagene på israelske gymnasier voksede med 140%, mens antallet på universiteter voksede med 90% i 2012 – 2018.

Times of Israel skriver, at professor Yaffa Zilbershats, formand for Rådet for Videregående Uddannelse udtalte at: “De imponerende resultater” er et resultat af programmet, som har forsøgt at integrere arabiske israelere ved de højteknologiske studier i den akademiske verden. Zilbershats tilføjede at: “I dag ser vi arabiske studerende studere og udmærke sig på alle israelske universiteter.”

Israel ønsker at øge antallet af teknologiske kandidater der udklækkes fra de israelske universiteter og gymnasier, fordi den såkaldte Startup Nation står over for mangel på faglærte arbejdere (se også MIFFs artikel om samme emne her). Tusind nye startup virksomheder kommer til hvert år, multinationale virksomheder står i kø for at komme til Israel og lokale kontorer startes op i landet. Derfor mærker Israel nu et pres på lønningerne inden for tekniksektoren til et niveau blandt de højeste i verden. Det har skabt spændinger mellem opstart entreprenører og multinationale giganter i kampen om de kloge hjerner.

I oktober viste data publiceret af Rådet for Videregående Uddannelse, at israelske studerende i stigende grad vælger fag som ingeniør, matematik- og computerprogrammering. Samtidig falder antallet af studerende inden for de mere traditionelle fagområder som business og jura.

Data viser at der for første gang nogensinde i studieåret 2017 – 2018 var flere studerende i Israel ved ingeniørstudiet – omkring 18,3% af de studerende end ved samfundsvidenskab, som tegnede sig for 17,9% af de studerende. En ud af fire bachelorstuderende i Israel – ca. 50.214 – studerede enten ingeniør- eller datalogi.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!