Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israelske NGO’er samarbejder om at booste high-tech jobs til arabiske, etiopiske og religiøse israelere

Unge nyuddannede i træning hos Tsofan i deres center i Nazareth. (Foto: Tsofan)
Samarbejdet blev annonceret ved AIPAC; KamaTech, Tech-Career og Tsofen arbejder for at hjælpe dem som står på sidelinjen af Startup Nation's teknologiske boom.

Tre israelske NGO’er, hvis mål det er at hjælpe de svagere befolkningsgrupper i Israel med at hoppe ombord på high-tech vognen, går sammen i et forsøg på at integrere ultra-ortodokse jøder, etiopiske israelere og arabiske israelere i tech branchen, skriver The Times of Israel.

Samarbejdet blev annonceret på AIPAC-konferencen i USA af NGO’erne KamaTech, Tech-Career og Tsofen, som har arbejdet uafhængigt af hinanden for at fremme mangfoldigheden i high-tech branchen og øge andelen af ikke-repræsenterede befolkningsgrupper i branchen.

Samarbejdet mellem NGO’erne kommer samtidigt med, at Israels teknologiske industri skriger på flere faglærte medarbejdere til at sætte gang i væksten. Ifølge Start-Up Nation Central, mangler branchen mellem 12.000 og 15.000 kvalificerede fagfolk om året. Start-Up Nation Central holder øje med branchen og har også oprettet en koalition af partnere, herunder NGO’er, for at få arabere og ultra-ortodokse kvinder ind i branchen.

I en fælles udtalelse sagde de tre NGO’er:

“Den eneste måde, hvorpå vi kan mindske afstanden er ved at række ud til Israels minoritetsgrupper, hvis uudnyttet menneskelige talent er af afgørende betydning for at klare den nuværende udfordring.”

KamaTech, Tech-Career og Tsofen har i 15 år arbejdet med, at placere israelere fra de ultra-ortodokse, etiopiske og arabiske befolkninsgrupper i teknologiske job ved at tilbyde dem intensiv teknologisk træning og “bløde færdigheder” som gå-interview, præsentation og referatskrivning.

KamaTech ønsker at fremme og integrere religiøse jødiske mænd og kvinder i den israelske højteknologiske industri. Organisationen arbejder sammen med de største højteknologiske virksomheder i Israel, herunder Google, Facebook og Mobileye.

Tech-Career blev stiftet af etiopiske israelere til gavn for den etiopiske mindretal i Israel, så de kan tilbyde de færdigheder der er nødvendige for, at få adgang til landets teknologiske industri.

Tsofen ønsker at integrere arabiske israelere i den teknologiske branche.

 

Medlemmer af Kama Tech acceleratoren ved det seneste New York event i december. (Privat via Times of Israel)

 

De tre NGO’er vil i fællesskab afprøve teknologiske kurser, som skal munde ud i et omfattende rekrutterings- og uddannelsesprogram. De tre organisationer vil også lære af hinandens bedste erfaringer for at skabe og oprette en model, som skal tilskynde den teknologiske industri til at fremme inklusion i deres ansættelsespraksis og tilbyde kursus muligheder på jobbet, siger Takele Mekonen, CEO for Tech-Career, i en erklæring.

Pilotkurserne har modtaget støtte fra den amerikanske ambassade.

“Højteknologi og iværksætteri er kendetegnende for det amerikanske og det israelske samfund. Verden ser mod USA og Israel for nye ideer, nye modeller. Vi tror også på styrken i et mangfoldigt samfund, hvor mennesker fra enhver etnisk, religiøs og kulturel baggrund bidrager”, sagde Elizabeth Fritschle, Cultural Attaché på den amerikanske ambassade i Israel i sin erklæring.

“Projektet er en klar … win-win situation”, siger Moshe Friedman, CEO for Kama-Tech. “Gennembruddet og partnerskabet vil få israelsk højteknologi og israelsk økonomi til at nå nye højder, styrke det israelske samfund og give lige muligheder for alle befolkningsgrupper i Israel, så de kan blive en del af den voksende og blomstrende israelske højteknologiske branche.”

Tech-Career Mekonen sagde, at “uden økonomisk sikkerhed og økonomisk lighed er der ingen social lighed. Vi vil samle vores viden og erfaring for at skabe en “tredobbelt fordel” for vores fælles fordel – og resultaterne vil være gavn for det israelske samfund som helhed. “

“Den arabiske befolkning tilbyder et stort potentiale i menneskelig talent på relevante områder – med et voksende antal arabiske studerende, der forfølger højteknologiske erhverv i israelske højere læreanstalter. Det arabiske talent kan sikre den fortsatte eksistens af Start Nation i de kommende årtier. For at fremskynde arabisk integration i den højteknologiske branche kræver det statslige og filantropiske investeringer. Sammen kan vi fremme et fælles og bæredygtigt samfund i Israel”, siger Sami Saadi, co-CEO for Tsofen.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!