Den amerikanske præsident Donald Trump beordrede for nylig amerikansk tilbagetrækning fra de kurdisk-kontrollerede områder i det nordlige Syrien. Nu er russiske tropper flyttet ind i det område, som amerikanerne har forladt for få dage siden.
-Det kan bogstavelig talt blive set som et skift i den regionale hegemoni, skriver Raphael Ahren, journalist i Times of Israel.
Trumps politik skaber frygt hos mange i Jerusalem. De mener, at amerikansk tilbagetrækning styrker Israels fjender, især Iran og deres allierede i Libanon, Syrien, Gaza og andre steder. Andre observatører ser den russiske ledelse som en mulighed. De håber, at det kan skabe en foreløbig afspænding i forholdet mellem Iran og Israel, så den nuværende skyggekrig ikke optrappes.
Amos Yadlin, direktør for Institute for National Security Studies ved Tel Aviv University, mener Ruslands præsident Vladimir Putin har otte hovedmotivationer for sit engagement i Mellemøsten.
1.Gøre Rusland stor igen.
2.Blive en vigtig spiller igen, efter at USA flere gange har sat Sovjet/Rusland på sidelinjen – Egypten (1973), Irak (2003), Libyen (2011) og fredsprocessen mellem israelerne og palæstinenserne.
3.Reducere USA’s indflydelse.
4.Spille Mellemøsten-kortet i Ruslands konflikt med Ukraine.
5.Kontrollere havne og luftbaser – noget Tsaren kun kunne drømme om.
6.Test af våben udviklet af Rusland i det sidste årti.
7.Redde Bashar Assads regime i Syrien, og vise verden, at russerne ikke løber fra deres allierede.
8.Bekæmpelse af jihadister – i Syrien og ikke i Kaukasus.
Yadlin påpeger, at russerne indtil videre har forsøgt at have et godt forhold til alle. “Alle fjendepar i Mellemøsten har relativt gode forbindelser med russerne: Saudi-Arabien og Iran, Israel og palæstinenserne, kurderne og tyrkerne, Israel og Iran, Egypten og Tyrkiet og så videre,” siger Yadlin. Han understreger, at amerikanerne stadig har flere styrker i området end russerne.
Israels tidligere amerikanske ambassadør, Michael Oren, udtrykker bekymring over udviklingen.
-Vi har lagt vores tillid til en “Pax Americana” i de sidste 45 år, der ikke længere findes. Jeg siger ikke, at USA ikke vil hjælpe os [hvis der bliver krig], men vi kan ikke længere være sikre på det. Vi må indse, at dette er situationen, siger han.
Ksenia Svetlova, forsker ved The Israeli Institute for Regional Foreign Policies (Mitvim), påpeger, at Rusland til enhver tid kan tage sit luftforsvarssystem i brug for at standse israelske luftangreb i Syrien og Libanon.
-Så vil Israel ikke længere kunne håndtere Irans militære opbygning i disse lande, siger hun.
-Moskva vil sandsynligvis ikke gøre noget for at forhindre Irans indflydelse i Syrien og Libanon, sagde hun.
Ofer Zalzberg, analytiker tilknyttet International Crisis Group, er mere optimistisk. Han mener, at Moskvas kontakter med Iran kan hjælpe med at skabe en “de-facto magtfordeling” mellem Teheran og Jerusalem, et system, som begge parter kan leve med i stedet for en krig, der giver en fuld sejr til den ene eller den anden part.
