Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Rekord høj antisemitisme i Storbritannien

Siden 7. oktober-massakren mod Israel, har antisemitismen i Storbritannien nået helt nye højder. (Foto: Steve Eason, National march against Antisemitism, London 26. november 2023, flickr)
Knap 2.000 antisemitiske hændelser registreret siden nytår.

MIFF har skrevet utallige artikler om eksplosiv antisemitisme i Danmark og Europa.

Antisemitismen i Danmark og Europa var allerede meget høj før Israel, den 7. oktober 2023 blev udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, men siden massakren er hadet mod danske– og europæiske jøder eksploderet.

I Storbritannien har de britiske jøder dokumenteret knap 2.000 antisemitiske hændelser i løbet af den første halvdel af 2024. Det er det højeste antal nogensinde registreret i løbet af seks måneder og en stigning på 100% i forhold til samme periode sidste år, skriver Times of Israel.

De britiske jøders Community Security Trust (CST) har registreret 1.978 antisemitiske hændelser siden nytår. I CTS’s nye halvårsrapport, understreges det at massakren mod Israel samt krigen mod Hamas i Gaza og mod Hizbollah i Libanon, er den direkte årsag til den eksplosive antisemitisme.

Halvårsrapporten blev publiceret samtidig med, at der også er voldsomme i Storbritannien. Optøjerne brød efter tre piger i Southport blev dræbt. CST-rapporten blev dog færdiggjort før de igangværende optøjer. Flere af dem, der står bag optøjerne, har også rettet deres had mod kongerigets jøder.

Ifølge CST var de fleste antisemitiske hændelser i Storbritannien motiveret af konflikten i Mellemøsten.

Siden massakren mod Israel har der også været mange voldelige anti-israelske demonstrationer i Storbritannien.

I løbet af den første halvdel af 2024, har CST registreret 121 antisemitiske overfald. Det er en stigning på 41 % fra 86 hændelser i løbet af de første seks måneder i 2023. CST har registreret omkring 86 hændelser af hærværk, 1.618 hændelser af anden form for antisemitisme, 142 tilfælde af trusler, 13 hændelser der involverede antisemitisk litteratur og 630 tilfælde af online antisemitisme.

Ved et voldeligt overfald blev der kastet flasker mod nogle israelere, der talte hebraisk med hinanden i London. En gerningsmand råbte “F*ck jøder, Hamas er de bedste”, hvorefter en af ​​gerningsmændene slog en israelsk kvinde i nakken. En person blev anholdt i forbindelse med overfaldet.

Indenrigsminister Yvette Cooper udtaler: – Der er ikke plads til det modbydelige had i Storbritannien, og vi vil hermed gøre det klart, at dem der står bag – uanset om det er på gaden eller online, vil mærke lovens fulde kraft.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem