I går blev to jødiske pilgrimme og en sikkerhedsvagt skudt og dræbt uden for en synagoge på øen Djerba i Tunesien. Ifølge de tunesiske myndigheder dræbte terroristen, som var en tunesisk flådeofficer, også en kammerat før angrebet for at stjæle hans ammunition.
Efter at have skudt sin kammerat gik terroristen hen til Afrikas ældste synagoge, mens flere hundrede jødiske pilgrimme var der i forbindelse med den jødiske højtid Lag B’Omer. Da arrangementet var ved at slutte, hørte de skud.
Synagogen er stærkt bevogtet og vagterne formåede at skyde og dræbe terroristen. Mens sikkerhedsvagterne sikrede at der ikke var flere terrorister, barrikaderede de flere hundrede pilgrimme sig inde i synagogen i flere timer.
Tunesiens indenrigsministerium, der ikke omtaler angrebet som et terrorangreb, har meddelt at motivet bag angrebet fortsat efterforskes.
De to pilgrimme som blev dræbt, var en 30-årige tunesisk statsborger og en 42-årig fransk statsborger. Derudover blev 4 såret ved angrebet. De seneste dage er omkring 5.000 jødiske pilgrimme valfartet til den historiske synagoge.
De fleste pilegrimene er fra Frankrig og Israel samt jøder i Tunesiens lille jødiske samfund. Der har levet jøder i det nordafrikanske land i flere tusind år. I 1958 levede der over 80.000 jøder i landet, i dag er der under 2.000 tilbage. Der tales ikke meget om det, men jøderne i Tunesien og Nordafrika led en grum skæbne under Holocaust som kostede flere tusind jøder livet. Jødernes skæbne i Tunesien får heller ikke den rette opmærksomhed.
Synagogen er blevet udsat for flere terrorangreb – i 2002 eksploderede terrorgruppen Al-Qaeda en lastbilbombe ved en synagoge og dræbte 20 mennesker. Blandt de dræbte var 14 tyske turister.