Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

DNA-analyse af skeletter fundet i brønd fortæller grufuld historie

800 år efter jødisk familie blev myrdet under antisemitisk progrom i Storbritannien, kan vi takket være moderne teknologi fortælle deres historie.

Nyt forskningsstudie viser at menneskelige knogler opdaget i massegrav i en middelalderbrønd i Norwich, Storbritannien var jødiske progromofre myrdet under antisemitisk angreb i 1190, skriver Times of Israel.

Studiet publiceret i det videnskabelige tidskrift Current Biology er basert på DNA-tests taget fra knoglerne som blev opdaget i 2004 under gravearbejde i forbindelse med opførelse af et indkøbscenter. I 2011 vurderede forskerne at de 17 ofre tilhørte samme jødisk familie af ashkenazi oprindelse.

Ved det nye studie blev der brugt radiokarbondatering af knoglerne og analyse af keramik fundet i brønden for at bevise hvorvidt knoglerne «var en del af en historisk dateret episode af antisemittisk vold, 6. februar år 1190», udtaler forskerne.

Ud af de 17 ofre fundet i brønden, var 6 af dem i en stand som muliggjorde DNA-test. DNA-resultatet viser at de levede i mellem år 1161 og 1216. Fundene indikerer også at 3 af ofrene var søskende og at de øvrige ofre sandsynlifvis var i familie med hinanden.

Massakren i 1190 mod byens jødiske befolkning blev begået af englændere som skulle deltage i Det Tredje Korstog. Drabene skete efter flere årtier præget af antisemitiske konspirationsteorier og blodanklager mod jøder – også i dag ses samme tendes verden over, godt hjulpet på vej af Corona-krisen.

– Jeg er både glad og lettet over at vi efter 12 års arbejde med analysering af ofrene med moderne tekonologi, nu har opklaret mordgåden. Nu ved vi hvem ofrene var og hvorfor de blev myrdet, siger doktor Selina Brace, specialist ved naturhistorisk museum i London og hovedforfatter bag studiet.

Forskerne har desuden opdaget at den genetiske sammensætning blandt ashkenazi jøder allerede «blev formet før 1100-tallet, det er tidligere end hidtil antaget». Forskerne sammenlignede DNA taget fra de jødiske ofres knogler fundet i brønden med prøver taget fra askenasi-jøder i dag.

– Når du studerer DNA fra mennesker som døde for flere hundrede år siden, kan du normalt ikke sætte det op mod nutidens levende samfund. Det er yderst tilfredsstillende at samarbejde med miljøet om en historie som er vigtig for dem, udtaler professor Ian Barnes, medforfatter af studiet.

Ifølge studiet er det første gang man har undersøgt gammelt DNA tilknyttet et jødisk samfund. Det skyldes især at jødiske love forbyder at forstyrre knogler fra afdøde personer (ud af respekt for de afdøde). Her var situationen særlig, fordi man til at starte med ikke vidste at ofrene fundet i brønden var jøder.

– På nuværende tidspunkt er der ingen tilgængelige genomer fra kendte jødiske individer fra middelalderen eller tidligere. Det skyldes hovedsageligt at opgravning og videnskabelig test af jødiske rester er forbudt, siger forskerne.

Da forskerne fandt ud af at ofrene tilhørte det jødiske samfund, blev de efterfølgende analyser udført i samarbejde med og med støtte fra Norwich Hebrew Congregation og godkendelse fra overrabbineren.

Forskerne skriver desuden at fundene i studiet giver ny indsigt «i en stor historisk forbrydelse, i den ashkenazi befolkningshistorie og i oprindelsen af ​​genetiske sygdomme forbundet med nutidens jødiske befolkning».

De jødiske ofre fik en jødisk begravelse i 2013 på Norwich Jewish Cemetery og en mindeplade som fortæller hvad der skete med dem.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!