Repræsentanter for Borussia Dortmund har netop været på endnu et besøg i Israel og gjorde et vigtigt skridt i at bevare mindet om Holocaust. Fodboldklubben gav en donation på omkring 7,4 millioner kroner til Israels Holocaust museum Yad Vashem, skriver Israel Hayom (artiklen er oversat fra hebraisk).
De seneste år er Dortmund blevet en vigtig spiller i kampen mod racisme og antisemitisme i verdenssporten, og har aktivt gjort det både på- og uden for banen. Derudover har Dortmund fokus på at opretholde gode relationer til israelsk fodbold.
36-årige Daniel Lorcher leder blandt andet Dortmunds Corporate Responsibility. Takket være hans mange besøg i Israel, kan han allerede et par ord på hebraisk, under sit interview til Israel Hayom, roste han israelsk fodbold og understregede at storklubbens kamp mod antisemitisme langt fra er slut.
Lige som det så ud til at storklubben var på vej mod succes, der hvor andre klubber havde fejlet, kom Corona-krisen og vente op og ned på alt. Vold, racisme og had viste sit grimme ansigt i verden, i Europa så man en stigning på 36%. På mange måder er europæisk fodbold tilbage i 1980’erne, og kampen mod det forfærdelige fænomen er gået ind i europæisk fodbold.
– Under demonstrationerne i Tyskland mod Corona-regler, kunne vi se, at der var tale om demonstrationer med antisemitiske motiver under dække af at være noget andet. Antisemitismen spredte sig både til tribunerne og fodboldbanerne, fortæller Lorcher.
Ingen øl til nazister
– Vi har ikke en deadline for hvornår vi er kommet i mål med vores kamp mod racisme og antisemitsme. Det er learning by doing, vi lærer hen af vejen sammen med vores publikum. Vi laver justeringer undervejs, lægger flere lag på og tager den derfra. Vores historie i Dortmund er fyldt med antisemitiske hændelser på den yderste højrefløj. Der er stadig nogle uromagere blandt vores fans, og vi forsøger at imødegå det ved at indføre sanktioner. Vi laver uddannelsesarbejdet foran resten af publikum, siger Lorcher.
– Vi har som mål at uddanne en bred målgruppe, der vil altid være dem som er uden for pædagogisk rækkevidde – dem kan vi desværre ikke nå. Det er vigtigt at huske, at en fodboldklub ikke er en pædagog en regering, en kirke eller en skole. Men vi har en magt og det er os der vælger hvordan vi bruger den. Derfor er det vores pligt at bruge vores evner og vores klubs navn ude i verden til at ændre den til det bedre. Det er en integreret del af vores klub, understreger Lorcher.
– Det er ikke nok at tage et fodboldhold eller fans med til Auschwitz – det vil ikke i sig selv ændre på hvad der sker på- og uden for banen. Folk skal se Auschwitz efter de har lært og forstået historien. Først må du give dem værktøjerne til at kunne håndtere det de ser. Vi opdaterer løbende vores programmer, så de passer til et publikum, der samarbejder med os verden over.
– Du kan sende spillerne på banen med plakater og T-shirts hvor der står ‘Nej til had’, ‘Nej til racisme’ – det er let, men hvor meget nytter det? Du kan derimod sætte klistermrærker på spillerne hvor der står ‘ingen øl til nazister’. Selvom det er en lille ting, er det en anden måde at tackle problemet på – også sprogligt.
– Efter min mening bør det være en del af klubben i alle dens aspekter. Eksempelvis når en ny spiller kommer til vores klub – lærer han med tiden også holdets spillemetode og det arbejde, vi laver på andre områder. Corona-krisen har fået mange tilskuere til at tro at en fodboldbillet giver dem ret til at sige og gøre hvad de vil. Fodboldbanen skal ikke være et sted hvor folk kan gøre som de vil eller for uacceptabel adfærd. Når en fodboldfan opfører sig uacceptabelt, bør han tage højde for, at det også vil skade ham på andre områder af livet. Han vil eksempelvis miste sit job, og hele hans omgangskreds vil vide, hvordan han opfører sig.
– Vi taler måske om begivenheder, der skete i fortiden, men selv i dag er der stadig mange mennesker, hvis verdenssyn er nazistisk. De stemmer, der høres nu, er faktisk stemmer, der også blev hørt i fortiden. Du skal kende din historie for at have de rette værktøjer til at håndtere og forstå hvad der sker nu. Kampen er selvfølgelig først og fremmest mod det der sker nu, slutter Lorcher.
