Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Jødisk-muslimsk motorcykelklub holdt fredsvagt på Vestre Kirkegård

MuJu & Co. MC Danmark er en motorcykelklub med jødiske og muslimske medlemmer. De holdt fredsvagt på Vestre Kirkegård på 82- årsdagen for Krystalnatten. (Foto: MuJu & Co. MC Danmark, Facebook)
Motorcykelkluben Muju & Co. MC Danmark holdt fredsvagt på Vestre Kirkegård på 82-årsdagen for Krystalnatten.

I 2019 skrev MIFF:
Antisemitismen viste sit grimme ansigt på 81-årsdagen for Krystalnatten. Ella og Henrik Chievitz i Silkeborg fandt et klistermærke med den gule jødestjerne på deres postkasse – læs mere HER. Klistermærket er en tydelig reference til jødestjernen, som det nazistiske regime tvang jøder til at gå med under Anden Verdenskrig.

Desværre var det ikke et enestående tilfælde. Mere end 80 jødiske grave på Østre Kirkegård i Randers blev overmalet, skriver DR Nyheder. Ifølge DR Nyheder er der også blevet politianmeldt tilfælde i Vallensbæk, Silkeborg, Aarhus og Aalborg. Det jødiske samfund i Danmark har også hørt om tilfælde i Göteborg og Stockholm samt hærværk og chikane i Sverige og Norge.

Formanden for det jødiske samfund i Danmark, Henri Goldstein har fortalt om flere tilfælde hvor davidstjernen er blevet påklistret eller malet på. Læs mere HER.

Årets markering af Krystalnatten i Danmark blev noget anderledes end normalt. Den danske motorcykelklub Muju & Co. MC Danmark som består af jøder og muslimer, holdt fredsvagt på Vestre Kirkegård. Her er hvad motorcykelklubben skriver på deres Facebook-side:

– MuJu & Co. MC Danmark er verdens først motorcykelklub med særlig fokus på muslimer og jøder. Klubben har som formål at fremme gensidig forståelse, samvær og interesse for motorcykler blandt religiøs-etniske minoriteter. Klik HER for at læse mere.

MIFF bringer her DR’s reportage om Muju & Co. MC Danmark’s fredsvagt:

– Vi forsøger at udfordre nogle af de fordomme der er om, at jøder og muslimer har det svært med hinanden.

Sådan lyder det fra formanden Dan fra motorcykelklubben Muju & Co. MC Danmark, der i nat patruljerede på det jødiske afsnit af Vestre Kirkegård i København.

Her var det nemlig årsdagen for den såkaldte Krystalnat i Tyskland for 82 år siden, hvor nazisternes jødeforfølgelser eskalerede.

9. november 1938 blev tusindvis af jødiske butikker og ejendomme således raseret og plyndret, mens synagoger og jødiske gravpladser blev skændet.

Uanset hvilken trosretning, man bekender sig til, så gør hadforbrydelser mod ens familie og slægt indtryk, mener bikeren Said.

Han ønsker ligesom formanden ikke sit efternavn nævnt i denne artikel.

– Gravsteder er hellige for os alle, uanset hvem der ligger der. Det er nogens familie. Og det vil vi gerne værne om, siger han.

Patruljeringen på Vestre Kirkegård har samtidig til formål at forhindre en gentagelse af det hærværk, som to højreekstreme aktivister fra den nynazistiske bevægelse Nordfront begik mod 84 jødiske gravsten i Randers sidste år.

Sagen førte til at en 39-årig mand fra Hobro og en 28-årig mand fra Randers blev idømt henholdsvis et års ubetinget fængsel og mentalundersøgelse med henblik på strafudmåling.

Formanden for Muju og Co. fortæller, at det gør ham stolt, når motorcykelklubbens medlemmer samlet bakker op om at beskytte de jødiske gravsteder i København.

– Det at danske muslimer går rundt og viser deres sympati for et sted som det her og gør en indsats for at forhindre hærværk, det synes jeg er en fantastisk ting, siger Dan.

Ifølge Muju og Co. er klubben den første muslimsk-jødiske motorcykelklub i verden. Den er samtidig åben for kvindelige medlemmer.

Klik her for at læse reportagen og se DR-klippet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem