I oktober udgav FN rapporten A/81/430, som anklager Israel for fortsat at begå folkedrab i Gaza efter våbenhvilen i oktober 2025.
Rapporten beskylder også Israel for forbrydelser mod menneskeheden i Judæa og Samaria (Vestbredden) – beskyldninger om udryddelse, forfølgelse, tortur og seksuel vold.
Den britiske organisation UK Lawyers for Israel (UKLFI) og UN Watch har svaret med en omfattende kritik.
De mener, at FN-rapporten ikke dokumenterer de forbrydelser, den anklager Israel for.
Ifølge UKLFI og UN Watch bygger rapporten blandt andet på afkortede citater fra israelske embedsmænd, tidligere påstande fra samme kommission og kilder, som ikke altid understøtter konklusionerne.
Kritikerne peger også på, at rapporten udelader væsentlig kontekst om 7. oktober-massakren, hvor flere tusind terrorister med Hamas i spidsen, stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod børn, kvinder og mænd i Israel. Massakren kostede mindst 1.200 liv, flere tusind såret på krop og sjæ og 251, der blev kidnappet til Gaza.
Kritik af metode og kilder
Ifølge UKLFI og UN Watch bygger rapportens konklusioner på beviskravet “rimelige grunde”.
Det er samme niveau, som bruges ved udstedelse af arrestordrer ved Den Internationale Straffedomstol – ikke ved endelig afgørelse af skyld eller statsansvar.
Kritikerne mener, at rapporten ikke gør forskellen tydelig nok.
Mere end 70 udsagn mangler ifølge analysen kildehenvisning. Omkring 40 af dem bruges til at underbygge konkrete konklusioner.
UKLFI og UN Watch kritiserer også rapportens sprogbrug.
Israelske oplysninger omtales flere steder som “påstande” eller “hævdelser”, mens beskyldninger mod Israel i højere grad præsenteres som fakta.
De peger desuden på eksempler, hvor citater fra israelske embedsmænd er forkortet, så væsentlig kontekst forsvinder.
Tidligere konklusioner fra samme FN-kommission bliver ifølge kritikerne genbrugt som dokumentation, mens tal fra det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza videreformidles gennem FN-kilder.
Vigtig kontekst mangler
UKLFI og UN Watch mener, at rapporten udelader centrale forhold.
Det gælder blandt andet 7. oktober-massakren, kidnapningerne, Hamas’ fortsatte militære aktivitet, terrorgruppens erklærede mål om at udslette Israel og brug af civile områder.
Kritikerne fremhæver også FNs egne oplysninger om seksuel vold under 7. oktober-massakren.
De mener derfor, at rapportens konklusioner ikke kan vurderes uden den bredere sammenhæng.
Anklager om dobbeltstandard
UKLFI og UN Watch mener også, at FN-systemet behandler Israel anderledes end andre lande.
Israel er det eneste land med et fast punkt på dagsordenen i FNs Menneskerettighedsråd.
Kritikerne peger på, at antallet af resolutioner mod Israel ofte overstiger antallet mod resten af verden tilsammen.
De mener også, at FN-kommissionens mandat er usædvanligt bredt og ensidigt rettet mod Israel.
Som sammenligning nævner de konflikterne i blandt andet Syrien, Yemen, Sudan, Xinjiang, Myanmar og Ukraine.
Trods omfattende civile lidelser har konflikterne ifølge kritikerne ikke fået samme institutionelle behandling eller samme antal konklusioner om folkedrab og udryddelse.
UKLFI og UN Watch mener derfor, at kritikken ikke kun handler om forskellige juridiske fortolkninger, men om metode, dokumentation og manglende kontekst.
Israel og flere andre kritikere har afvist FN-rapporten som propaganda og mener, at den bagatelliserer Hamas’ rolle og Israels ret til selvforsvar.
Anklager om folkedrab og andre internationale forbrydelser skal i sidste ende vurderes af internationale domstole efter strengere juridiske standarder.
Artiklen er skrevet af en anonym bidragyder og redigeret og faktatjekket af MIFF før publicering.
