Hizbollah afviser våbenhvile og israelske Eitan blev dræbt i Libanon

IDF svarede igen på Hizbollah-angreb mod Israel med bombning af Hizbollah-mål i det sydlige Libanon, 4. juni. (Foto: Flash90)
Onsdag blev Israel og Libanon enige om en fornyet våbenhvile i Libanon, der kort efter blev afvist af iransk-støttet Hizbollah.

Hizbollah-leder Naim Qassem kaldte våbenhvilen “en overgivelse”.

Terrororganisationens svar på våbenhvilen var at angribe det nordlige Israel med raketter og droner.

I går blev IDF-soldaten Eitan Shmuel Lemberg (21) dræbt i et Hizbollah-angreb i det sydlige Libanon.

Israels forsvarshær (IDF) svarede igen på angrebet og bombede Hizbollah-mål i området med artilleri og luftangreb.

Våbenhvilen mellem Israel og Libanon kræver, at Hizbollah ikke må befinde sig i områder i det sydlige Libanon, der grænser op til Israel.

Det er uklart, hvordan kravet vil blive håndhævet i praksis, men den aftale, der er indgået, kræver, at den libanesiske hær (LAF) tager fuld kontrol over områderne. Det er ikke lykkedes dem tidligere.

Torsdag udtalte Joseph Aoun, der er Libanons præsident, at en aftale med Israel var “den sidste chance” for at opnå en omfattende våbenhvile. Hizbollah opfordrer til gengæld landets regering til at afslutte forhandlingerne og dialogen med deres naboland.

Hvorfor kræver Danmark ikke resolution håndhævet?

Det skal tilføjes, at Danmark i 2006 stemte for FN-resolution 1701, der stiller krav til Hizbollah for at sikre Israels sikkerhed.

Læs og del MIFF’s 2024-brev til regeringen med krav om håndhævelse af resolutionen.

Vi venter fortsat på at Danmark vil stille krav til Hizbollah.