Ifølge Ekstra Bladet, er Tara Adler den danske PAL-aktivist, der for få dage siden blev tilbageholdt i Israel, efter hun og andre anti-israelske aktivister forsøgte at sejle til Gaza.
I stedet for at takke Israel for at bruge tid og ressourcer på at redde dem fra at blive udsat for overgreb i Gaza, hvor iransk-støttet Hamas, der stod bag den værste massakre mod jøder siden Holocaust, fortsat kontrollerer store dele af enklaven, havde Tara Adler travlt med at sprede antisemitisk og antizionistisk propaganda og gæt hvem gav hende mikrofonen – DR som alle danskere finansiere via skatten.
Udenrigsministeriet udtaler: – Udenrigsministeriet kan bekræfte, at der er en dansker blandt de tilbageholdte af israelske myndigheder. Udenrigsministeriet yder konsulær bistand og er i tæt kontakt med de pårørende.
Hvor var Løkke da danske Itzik blev tortureret ihjel i Gaza?
Det står i skærende kontrast til danske Itzik, der blev kidnappet fra Israel under 7. oktober-massakren og tortureret ihjel i Gaza. Læg dertil at flere af terroristerne, der begik massakren, havde danske skattekroner med sig i lommen. Du betaler med andre ord både for terror- og propagandakrigen mod Israel.
Hvor er ramaskriget over Hamas’ krigsforbrydelser?
Danske Tara Adler var en ud af 400 PAL-aktivister, der forsøgte at bryde Israels lovlige blokade, der blev indført for at forhindre Hamas og andre terrorgrupper i at smugle våben og andet krigsmerch ind i enklaven og efterfølgende angribe israelske byer med raketter, missiler, droner og terrorangreb, der koster liv på begge sider. Hamas og andre terrorgrupper begår dobbelt krigsforbrydelser fordi de bruger indbyggerne i Gaza som menneskelige skjolde og angriber tæt befolkede israelske byer.
Mens Tara adler, godt hjulpet på vej af Løkke og DR, havde travlt med at sprede sin anti-israelske propaganda ud til danskerne, er Danmark og DR tavs om den palæstinensiske mand, der i historisk tiltag er gået rettens vej for at stille Hamas til ansvar for, at hans familie blev myrdet. De havde heller ikke travlt med at give kvinderne, pigerne, mændene, drengene, de syge og de gamle massakre-ofre en stemme, efter endnu en omfattende rapport har dokumenteret terroristerrnes bestialske tortur, massevoldtægter, seksuel tortur og flere ubeskrivelige forbrydelser mod israelske- og udenlandske ofre.








