Israel og Libanon vil indlede fredsforhandlinger

Monumnet med det israelske og det libanesiske flag tæt på grænsen til Libanon. (Foto: Ayal Margolin/Flash90)
Forhandlingerne er planlagt til at begynde i USA i næste uge.

Premierminister Benjamin Netanyahu siger, at Israel vil indlede fredsforhandlinger med nabolandet Libanon så hurtigt som muligt. Han tilføjer, at målet med forhandlingerne er at afvæbne Hizbollah og skabe en varig fred mellem Israel og Libanon.

“I lyset af Libanons gentagne opfordringer med at indlede direkte forhandlinger med Israel, instruerede jeg i går kabinettet til at indlede direkte forhandlinger med Libanon så hurtigt som muligt,” sagde Netanyahu, da han annoncerede nyheden torsdag.

Israel har været under internationalt pres for at finde diplomatiske løsninger.

“Der er potentiale for en historisk og bæredygtig fredsaftale mellem Israel og Libanon,” sagde Netanyahu om de kommende fredsforhandlinger.

Fredsforhandlingerne forventes at begynde i næste uge i USA. Israels ambassadør i USA, Yechiel Leiter, vil lede forhandlingerne på Israels vegne.

Annonceringen af ​​forhandlingerne kom dagen efter, at Israel udførte et større og dødbringende luftangreb på den iransk-støttet libanesiske terrororganisation Hizbollah. Den politiske ledelse i Beirut har opfordret til våbenhvile i forbindelse med forhandlingerne, men Israel insisterer på, at kampene mod Hizbollah vil fortsætte.

Hizbollah siger, at de er imod direkte forhandlinger mellem Israel og Libanon.

Der har været voksende utilfredshed med Hizbollah i Libanon, efter terrororganisationen gik ind i krigen på Irans side. Mange libanesere er frustrerede over, at Hizbollah endnu engang har bragt krig og kaos til deres land.

Den libanesiske regering har reageret ved blandt andet at nægte medlemmer af Irans Revolutionsgarde, en nær allieret med Hizbollah, at blive i landet.

De har også udvist Irans ambassadør og erklæret ham for “persona non grata”.

Læs hvorfor MIFF kræver at Danmark håndhæver FN-resolution 1701.