Israel er blevet en ven, skriver Naser Khader på sin Facebook-profil.
Han fortsætter:
Talte med en ven i dag. Diplomat fra et golfland. Som fortalte:
“Iran-konflikten har været en øjenåbner for Golflandene, om hvem er ven og hvem er u-ven.
Det er slut med at flirte med Kina og Rusland. Israel og USA er de rigtige venner. Iran-regimet er farligere for Golflandene end man forestillede sig før.
Israel har sendt flere militære og tekniske teams til Golflandene for at hjælpe med at beskytte civilbefolkningen og militære anlæg fra iranske missiler og droner.
Ukraine har også sendt teams til Golflandene for at udvikle et samarbejde om såkaldt “counter-drone-solutions” – mod de iranske droner.
Golflandene er skuffede over Pakistan og Egypten, som de mener, spiller på flere heste.
Golflandene har mistet al respekt for Rusland, som de ellers har tilnærmet sig de senere år. Det er slut nu.
Rusland har givet Iran-regimet præcise lokationer i Golflandene. Og rådgivet hvordan deres droner kan gøre mest skade.
og meget mere… “
–
Jeg er meget overbevist om, at Abraham-freds-normaliserings-aftalerne mellem Israel og de arabiske lande fortsætter i højere tempo, efter konflikten med Iran-regimet, slutter Naser Khader.







