Israelske Arbel: – Sådan overlevede jeg 482 dages overgreb i Gaza

Arbel Yehoud fandt styrken til at holde sig i live ved at tænke på sin kæreste, der også blev holdt fanget i Gaza. Her ses hun under en markering for gidslerne, 7. august 2025. (Foto: Flash90)
Arbel Yehoud kunne ikke holde til overgrebene og forsøgte flere selvmord.

I interview med The Daily Mail fortæller hun om at blive seksuelt misbrugt dagligt. 

At gå i detaljer om, hvad hun blev udsat for gør for ondt. Men misbruget mod hende var så slemt, at hun forsøgte flere selvmord. Arbel fortæller: – Jeg forsøgte at gøre en ende på det tre gange. Jeg kunne ikke holde til det mere og kunne ikke se anden udvej. 

Tanken om hendes kæreste, der også blev holdt fanget i Gaza, gav Arbel styrken til at holde ud. Hun genvandt også sin styrke, når hun fik adgang til at se klip fra Tel Aviv, hvor israelerne viste deres kærlighed til gidslerne. Hun tilføjer: – Israelernes kærlighed overtalte mig til at holde fast i livet. 

Arbel trodsede smerten og overlevede 482 dages overgreb i Gaza.

Se kort klip med Arbel her:

Efter hendes kæreste blev frigivet fra Gaza, valgte Arbel at trodse frygten og stå frem.  

Arbel er ikke det eneste tidligere gidsel, der har valgt at stå frem om de grove fysiske, seksuelle og psykiske overgreb, som de blev udsat for i Gaza. Desværre har verden i høj grad vendt det døve øre til.

Romi Gonen fortalte tidligere på året om seksuelle overgreb og frygten for at blive terroristernes sexslave.

De andre tidligere gidslers beretninger gav Arbel styrken til at fortælle sin historie. Arbel fortæller: – Jeg beundrer de tidligere gidsler, der har fundet styrken til at dele deres traumer. Deres åbenhed fik mig til at åbne op i stedet for at undertrykke min smerte.

Arbel og hendes kæreste blev kidnappet under 7. oktober-massakren mod Israel i 2023. Massakren, der blev planlagt af Hamas i 10 år, var den værste mod jøder siden Holocaust.

Arbel så ikke sin kæreste 738 dage. Fangenskabet og traumet har gjort det svært for parret at vende tilbage til livet. Arbel fortæller: – Vi forsøger at vende tilbage til en eller anden form for normalitet – en slags hverdag som vi havde før massakren. Samtidigt forstår vi også at intet vil blive som før. Vi drømmer om et simpelt liv, et simpelt hjem og en familie.

Arbel slutter: – Jeg er i live, men græder ofte fordi livet gør ondt.