Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste masssakre mod jøder siden Holocaust. Siden er flere og flere grusomme detaljer dukket op.
Grænseløs Hamas-propaganda
I et nyt hjerteskærende klip delt på sociale medier, ses seks israelske gidsler, der senere blev henrettet af Hamas, tænde Chanukah-lys i en mørk underjordisk Hamas-tunnel. Desværre var fejringen iscenesat som en del af Hamas’ propagandakampagne, skriver Amit Segal, der er førende israelsk politisk analytiker.
Det hjerteskærende klip blev vist i et israelsk program efter Israels forsvarshær (IDF) havde frigivet klippet, hvor familierne til de henrettede gidsler fortæller deres historie. I klippet, der strækker sig over flere måneder, ses gidslerne spille kort, markere jødisk nytår (Rosh Hashana) og tænde Canukah-lys.
I klippet ses Hersh Goldberg-Polin, Carmel Gat, Eden Yerushalmi, Almog Sarusi, Ori Danino og Alex Lobanov, der alle blev henrettet af Hamas i 2024, tænde Chanukah-lys sammen. To dage senere fandt IDF deres jordiske rester i en underjordisk tunnel i Rafah.
Propaganda-klippet var nøje planlagt af Hamas, der ville misbruge gidslerne i psykologisk krigsførelse mod israelerne og samtidigt fodre deres mange fans i den vestlige verden med “Hamas-humanisme”.
Synligt udsultede gidsler
De israelske gidsler ligner omvandrende skeletter og klippet et et vidnesbyrd for deres overlevelseskamp. I propaganda-klippet ses terroristerne give gidslerne frugt, men både Eden og Ori gemmer frugten til dagene, hvor Hamas sulter dem.
Især Eden, der i forvejen var en lille kvinde, ser ekstraordinært tynd ud i klippet. Hun vejede kun 36 kg da hun blev henrettet
Også de andre gidsler i klippet blev sultet. Alex vejede 86 kg, da han blev kidnappet. Hans vægt faldt til 60 kg.
Ingen lægehjælp
Alex har blodpletter på tøjet, Ori har en bandage på skulderen og Almog har en bandage om håndleddet. I klippet beder Carmel forgæves en af terroristerne om at få lægehjælp.
Psykologisk og fysisk terror
I et andet klip ses en terroris med en nyhedsrapport fra Israel. Carmel, der blev kidnappet fra sine forældres hjem, tigger forgæves terroristen om at se sin far.
I mere end to år er detaljerne om terroristernes grusomhed blevet delt med verden. Alligevel har det taget Amnesty 26 måneder at fordømme Hamas for deres forbrydelser mod menneskeheden.
Du kan se propaganda Chanukah-klippet her:







