Usand FN-påstand blev spredt fra Folketingets talerstol

Danske medier og politikere havde mere travlt med at sprede påstanden end at faktatjekke den først. (Foto: Skærmdump, https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-noedhjaelpschef-tusindvis-af-spaedboern-i-gaza-risikerer-doe-inden-de-naeste-48)
Danske medier og politikere havde mere travlt med at sprede påstanden end at faktatjekke den først.

Informationskrigen mod Israel har stået på i årtier, men siden terrorgruppen Hamas og deres håndlangere i 2023 begik den værste massakre mod jøder siden Holocaust, har hadet mod Israel og jøder været på sterodier. Godt hjulpet på vej af sociale medier, spredes hadet verden rundt med lynets hast og kun de færreste ulejliger sig med at faktatjekke før de deler påstandene. 

I årtier har FN været en anti-israelsk mobbe-klub, hvor verdens værste diktaturstater kan påstå hvad som helst og absurde, had-dryppende anti-israelske resolutioner langes over disken, uden at verden råber op. 

FN er også organet, der støtter FN-agenturet UNRWA, der blåstemples med dine skattekroner, uden at Danmark stiller krav om at UNRWA stopper sit indædte had mod Israel. Et had der kulminerede med at flere UNRWA-deltog i massakren mod Israel, inkl. kidnapning af Yonathan der blev myrdet under massakren.

Nu har FN spredt en usand påstand om, at 14.000 palæstinensiske børn ville dø af sult i løbet af 48 timer. FN’s nødhjælpschef Tom Fletcher fortalte BBC om sagen og danske medier som DR og TV2 fulgte hurtigt og ukritisk op på nyheden.

Her er hvad FN-chefen ikke fortalte: Ifølge en færsk IPC-rapport, kan 14.100 børn under fem år blive underernæret fra april 2025 til marts 2026. Men det var ikke påstanden, der blev spredt til medierne. Dvs. at der ikke var tale om at børnene ville dø af sult eller at det ville ske inden for 48 timer.

IPC-rapporten blev udarbejdet før Israel genoptog nødhjælpen til Gaza og før Israels samarbejde med USA om at tilrettelægge nødhjælpsdistributionen på en måde så Hamas ikke længere kan stjæle den. 

MIFF har konsekvent understreget, at det er vigtigt, at civilbefolkningen i Hamas-enklaven har adgang til fødevarer og andre fornødenheder. Det er også vigtigt, at nødhjælpen distribueres på en måde, der forhindrer Hamas i at stjæle og sælge den.

I mellemtiden blev FN’s usande påstand også spredt fra Folketingets talerstol i forbindelse med maratondebatten, der blandt andet blev fulgt Live af DR:

Skærmdump: https://www.dr.dk/nyheder/politik/sidst-varede-den-18-timer-i-dag-skal-folketinget-igen-til-afslutningsdebat?cid=newsletter_nb_politik_20250521165928

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs 15.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem