Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, da flere tusind terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse israelske babyer, børn, gravide, kvinder, ældre og mænd. Hele familier blev udslettet, tusindvis blev såret på krop og sjæl, utallige blev masse-voldtaget og mindst 250 blev kidnappet til Gaza. Terroristerne live-streamede på sociale medier, hvordan de torturerede, voldtog og myrdede deres ofre. Massakren kostede over 1200 liv.
Massakren mod Israel er den direkte årsag til krigen mod Hamas i Gaza.Siden massakren er hadet mod Israel og det jødiske folk eksploderet. Også i Danmark har hadet nået nye højder og de seneste rapporter fra Det Jødiske Samfund og PET advarer om at truslen mod Danmark er alvorlig.
Som MIFF fortalte den 2. maj, blev hadet mod Israel også vist frem da justitsministerens 1. maj-tale igen blev forstyrret af anti-israelske demonstranter i Fælledparken.
På X skrev justitsministeren: – Opførslen fra visse autonome og Palæstina-sympatisører i dag i Fælledparken er udansk og den er et grundlæggende angreb på vores demokratiske traditioner. Men de vinder ikke. Vi giver ikke op. Og jeg kommer ikke til at bøje mig for pres. Men stiller gerne op igen til næste år.
Den 2. maj kom Ekstra Bladets journalist René Fredensborg med sine kommentarer om 1. maj demonstrationerne, i sin lederartikel i avisen:
DET ER ET efterhånden absurd teaterstykke, som hvert år bliver opført på podier og blokvogne rundt omkring i landet. 1. maj er som bekendt Arbejdernes Internationale Kampdag, hvor pampere og politikere, der ikke tilhører den hensygnende arbejderklasse, holder brandtaler om solidaritet og sammenhold.
Vores selfieglade statsminister har opgivet at møde op til kampdagens største scene, Fælledparken i København. For ud over synet af kummerlig kampdruk, risikerer man som bekendt pibekoncert, æggekast og langstrakte fuckfingre fra woke og venstreorienterede veganertyper, der kun er solidariske med sig selv, spiselige dyr og – endnu mere sørgeligt – de islamistiske terrorister i krigen mellem Israel og Palæstina.
HVIS SOLIDARITET er defineret ved forståelsen af forskellighed, så giver det måske mening, at alverdens queers støtter en religion, der helst kaster homoseksuelle ud fra nærmeste højhus, men det siger også en del om, at tidens flagrende fanatisme forvirrer begrebet.
Solidaritet er det modsatte af individualisme, og eftersom mange unge sværger til selvoptaget identitetspolitik, mens verdens voksen-ledere opfører sig som bøllede narcisister, og ja, alle os andre er os selv nærmest, så kan vi lige så godt erklære kampdagen for stendød. Og således begrave ideen om solidariteten til fordel for en ‘FØRSTE MIG’.
PÅ ‘FØRSTE MIG’ kan A-holdet fejre det skæve boligmarked, fordelagtige forældrekøb og frisættelsen af andelskronen. De kan skåle på, at langt over halvdelen af alle danskere har en privat sygesikring, så besparelser og skandaler på offentlige hospitaler kun rammer B-holdet. De kan parkere gratis i deres spritnye elbiler, og sparke dæk på, at de har råd til at være med på regeringens alt for ambitiøse klimamål, mens de globalt set gør en flues forskel.
Jo, ‘FØRSTE MAJ’-eliten kan roligt klappe selv sig på skulderen over, at de ligesom vore privilegerede politikere rager til sig på bekostning af de svageste borgere. Som det så præcist blev beskrevet i gårsdagens leder.
DEN SÅKALDTE ARBEJDERKLASSE er så småt forvandlet til småborgerlig middelklasse, overbelånt og ideologisk afkoblet fra for alvor at stå last og brast med B-holdet. Som i dag mestendels består af folk uden for arbejdsmarkedet og de store generationer af ældre, vi har overladt til SOSU’erne. Social-og sundhedshjælperne er måske endda det sidste omvandrende bevis for, at nogen rent faktisk tager sig af de svageste.
Hvis de ellers kan nå det for kommunens klokkeslætstyranni og kontrolinstanser, en fast del af det ‘new public management’-vælde, som handler mere om bundlinje end om at være der for borgeren.
NEJ, DER ER ikke noget at fejre. Der er ingen stemmer i at kære sig om de laveste socialklasser. Solidariteten er død. Længe leve ‘FØRSTE MIG’.
