Det arabiske parti Fælleslisten (Hareshima Hameshutefet) er en politisk alliance mellem 3 arabiske partier. I går meddelte de, at de i stedet for at stille op som en fællesliste ved det kommende Knesset-valg, vil gå til valg til november som to separate fraktioner, skriver Times of Israel.
Splittelsen mellem partierne sker blot 3 dage efter de blev enige om at stille op som en fællesliste. Som en konsekvens heraf kan arabisk repræsentation i Israels parlament blive udvandet efter næste valg.
Det politiske skilsmisse mellem partierne betyder at de vil skulle dele stemmerne fra deres arabiske vælgere. Koblet med meningsmåling som tyder på at kun 40% af de israelsk-arabiske vælgere vil stemme ved kommende valg, gør kun problemet for de arabiske partier endnu større.
Før den politiske splittelse lå Fælleslisten til at få 6 sæder i Israels parlament. Splittelsen vil nu betyde at flere arabiske partier vil få svært ved at nå over spærregrænsen på 3,25%. Partier som når over spærregræsen får mindst 4 sæder.
Det arabiske parti Ra’am er også brudt ud af Fælleslisten.
Israelsk politik er åsledes ikke længere opdelt i en venstre- og højrefløj, men derimod i to blokke – dem som støtter Benjamin Netanyahu og dem som ikke støtter ham. Den arabiske splittelse kan således også få stor indflydelse på den politiske arena og anti-Netanyahu stemmer kan ende med at gå tabt.
Politiske partier som ikke får nok stemmer til at nå over spærregrænsen ændre på hele den politiske kabale med 120 Knesset-sæder på valg. Israelsk politik har igennem flere år været fastlåst fordi ingen af de politiske blokke fik et klart flertal på 61 eller flere sæder. Splittelsen af Fælleslisten betyder derfor at flere Knesset-sæder er på spil og kan give Netanyahus blok flertallet.
Israel nævrende premierminister, Yair Lapid fra det midtersøgende parti Yesh Atid (Der er håb) har uden held, forsøgt at skabe en fællesliste med Arbejderpartiet (Ha Avodah) og venstrefløjspartiet Meretz som begge kæmper for at nå over spærregrænsen.
På det andet politiske spektrum har Netanyahu formået at samle partierne som støtter ham i en fællesliste inkl. ekstremme højrefløjs partier. Partierne har hver for sig kæmpet med at nå over spærregrænsen, forenet under et har partierne sikret sig at deres stemmer ikke vil gå tabt.
Alt det kan få afgørende betydning for hvem Israels kommende premierminister vil blive.
