Tyskland vil bevilge over fire milliarder kroner til at hjælpe Holocaust-overlevende med at overleve Corona-krisen, skriver avisen Jerusalem Post.
De Holocaust-overlevende vil modtage hjælpen over to udbetalinger i løbet af de kommende to år, der er tale om ca. 240.000 overlevende over hele verden – særligt i Israel, USA og Vest-Europa.
Ifølge israelske myndigheder dør der hver måned 1.300 Holocaust-overlevende i Israel. Læs MIFF’s artikel: Israel markerede Holocaust-mindedag i skyggen af Corona.
De to tilskud på omkring 9.000 kroner hver (svarende til omkring 4.500 shekel) vil som hovedregel gå til jøder som ikke allerede modtager økonomisk støtte fra Tyskland øremærket nazisternes ofre.
