Mette og Netanyahu i nyt samarbejdsmøde

Danmarks statsminister og Israels premierminister deltog i endnu et Corona-møde den 29. juli.

Onsdag den 29. juli deltog Premierminister Benjamin Netanyahu i endnu et Zoom-møde om internationalt Corona-samarbejde med flere verdensledere. Det skriver avisen Jerusalem Post.

Læs MIFFs artikel om et af de tidligere Corona-møder mellem Danmarks statsminister og Israels premierminister her.

Østrigs kansler Sebastian Kurz var vært for mødet, hvor også Danmarks statsminister Mette Frederiksen, Australiens premierminister Scott Morrison, Grækenlands premierminister Kyriakos Mitsotakis og Tjekkiets premierminister Andrej Babiš deltog.

Under mødet fortalte Netanyahu at Israel udfører op mod 30.000 Corona-tests om dagen og tilføjede at “vi kan øge antallet af tests yderligere.”

Netanyahu fortalte også at Israel arbejder på et testsystem i industriel størrelse som både vil kunne udføre massetests og bruge ny metode til hurtig opsporing og isolering.

Netanyahu sagde “Det er afgørende for os at holde Corona i ave på lang sigt.” Netanyahu delte også de erfaringer man har gjort sig i Israel efter første Corona-bølge: begrænsninger af store forsamlinger er afgørende for at forhindre smittespredning.

Verdenslederne blev enige om nødvendigheden i at opretholde visse restriktioner for at undgå store smitteudbrud.

Zoom-mødet skete samme dag som premiereministeriet meddelte at det fra medio august muligvis vil være muligt for rejsende fra visse lande, at rejse ind i Israel – blandt landene er Østrig, Cypern og Grækenland.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem