– Donald Trumps chancer for at blive valgt igen som præsident er skyhøje, mener veteranjournalist Ariel Kahana i den højreorienterede israelske avis Israel Hayom.
Men det er et problem for Israel, påpeger Kahana. Fordi Trump er vred på premierminister Benjamin Netanyahu – det har han sagt både i offentlige og private samtaler.
– Trump mener han har grund til at være vred på Israel – især på Netanyahu og de jødiske vælgere [i USA], der ikke blev lokket af hans historiske pro-Israel politik og i stedet valgte Joe Biden ved 2020-valget, skriver Kahana. Det store flertal af amerikanske jøder, har i årtier foretrukket demokratiske præsidentkandidater frem for republikanske.
Trump er vred på Netanyahu, fordi han mener den israelske leder var første udenlandske statsoverhoved, der lykønskede Biden efter 2020-valget.
– Fakta understøtter ikke Trumps fejlagtige slutning. Netanyahu var blandt de første, der sendte sine lykønskninger til USA’s nyvalgte præsident – alligevel nægter Trump at give slip på sin falske anklage, skriver Kahana.
– Der er over et år til præsidentvalget – måske Netanyahu bør tage initiativ til en telefonsamtale med Trump, slutter Ariel Kahana.