Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

– Nye fredsaftaler afhænger af en amerikansk præsident som er hård mod Iran

Israels efteretningsminister Eli Cohen håber USA's næste præsident vil føre en hård politik mod Iran. (Foto: Dean Calma / Flicker)

Saudi-Arabien og Qatar er blandt landene som står klar til at etablere fulde diplomatiske forbindelser med Israel, ifølge efterretningsminister Eli Cohen. Men for at normaliseringen mellem Israel og arabiske lande kan fortsætte kræver det at USA’s næste præsident viser handlekraft overfor Iran, mener han.

Republikanernes præsidentkandidat Donald Trump trak USA ud af Iran-aftalen i 2015, til stor tilfredshed fra Israel og mange arabiske lande, mens Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden ønskede at genoptage aftalen.

Frygten for Iran er en af grundene til at stadig flere arabiske lande allierer sig med Israel. I løbet af blot to måneder har tre arabiske lande, Emiraterne, Bahrain og Sudan, normaliseret deres forhold til Israel. Hidtil var Egypten (1979) og Jordan (1994) de eneste arabiske lande som havde normaliseret deres forhold til Israel i løbet af 41 år. Læs MIFF’s artikler om Abrahamaftalerne her. Læs MIFF’s artikler om normalisering med Sudan her.

Ifølge Cohen er Saudi-Arabien, Oman, Qatar, Marokko og Niger fem lande som kan blive de næste til at normalisere forholdet til Israel, skriver avisen Israel Hayom. Selv om han ikke eksplicit favoriserer en af kandidaterne ved det amerikanske præsidentvalg, mener han at den politik som Trump har ført i Mellemøsten de seneste år har ført Israel sammen med flere arabiske og muslimske lande.

– Hvis Trump-politikken fortsætter kan vi opnå flere aftaler, siger han.

Den israelske minister mener at hvis den næste præsident ikke viser lige så stor beslutsomhed og styrke overfor Iran, vil mange lande ikke turde vælge side og derfor vil der sandsynligvis ikke blive underskrevet lige så mange nye normaliseringsaftaler.

– En eftergivende politik [overfor Iran] vil bremse fredsaftalerne, mener han.

Saudi-Arabien og Qatar har tidligere afvist at det for øjeblikket er aktuelt at normalisere forholdet til Israel.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem