En spørgeundersøgelse viser at 63,3 procent af israelerne foretrækker at præsident Donald Trump genvælges, mod blot 18,8 procent som håber på at hans rival Joe Biden bliver USAs næste præsident, skriver avisen Jerusalem Post.
Et stort flertal af de adspurgte mener Trump vil være den bedste præsident for israelske interesser, mens et mindretal mener det samme om Biden. 10,4 procent mener at begge kandidater vil være like positive set med israelske øjne.
Respondenterne blev også spurgt om det personlige bånd mellem Trump og Israels premierminister Benjamin Netanyahu, og den potentielle indvirkning det kan få for relationerne mellem USA og Israel. 50,9 procent af de adspurgte mener et valg af Biden vil svække forholdet mellem landene grundet Trumps særlige relation til staten Israel.
Samtidig svarer 43,5 procent at de ikke mener det har betydning hvem der bliver USA’s præsident eller premierminister i Israel. De mener USA uanset vil være en «sand ven» af Israel.
Mens israelerne foretrækker Trump, er Demokraternes præsidentkandidat langt mere populær blandt amerikanske jøder. 67 procent af amerikanske jøder siger at de vil stemme på Biden, mod 30 procent som vil stemme på Trump – læs MIFF’s artikel om det på norsk her.
På spørgsmålet om hvad israelere mener om amerikanske jøders stemmemønster, svarer 48,2 procent at de mener støtten til Demokraterne er «forkert», mod 35,5 procent af israelerne som mener støtten er «rigtig». 16,3 procent er usikre.
87,8 procent af israelerne svarer at valget i USA er noget som optager dem.