Fredag den 5. oktober kundgjorde Den Norske Noblekomite, at Nobels fredspris 2018 skal gå til Denis Mukwege og Nadia Murad for deres arbejde mod at bruge seksuel vold som våben i krig og væbnede konflikter.
Irakiske Nadia Murad er en 25 år gammel kvinde fra minoriteten jesidierne, som blev taget til fange og solgt som slave i det nordvestlige Irak af terrorgruppen IS.
Jesidier, eller yazider, er medlemmer af et religionssamfund med udbredelse i kurdiske områder i Irak, Iran, Tyrkiet, Syrien, Armenien og Georgien; i nyere tid også i Europa, hvor der er flest i Tyskland. Antallet jesidier er usikkert, men ligger i dag på omkring 200 000 og 300 000 – muligvis flere.
Efter tre måneders mareridt lykkedes det Nadia Murad at flygte fra IS. I tiden efter har hun valgt, at fortælle åbent om hvad hun, og flere tusinde andre jesidi-kvinder blev udsat for. I 2016 blev hun udnævnt til FNs første “Goodwill Ambassador for the Dignity of Survivors of Human Trafficking”.
I juli 2017 var hun på et fem dage langt besøg i Israel. Det blev omtalt I24news i en artikel der blev publiseret den 25. juli 2017.
På den sidste dag – med hjælp fra en tolk – sagde hun følgende til en fyldt hal på universitetet i Tel Aviv:
“Præcis som jøderne har jesidierne en flere tusinde år gammel historie. Til trods for gentagen forfølgelse har begge vores folk overlevet. Mit besøg i israel har vist mig, at i kølvandet på undertrykkelse og folkemord, kan et samfund genopstå endog stærkere.”
Besøget i Israel var organiseret af den israelske nødhjælpsorganisation IsraAid, Combat Genocide Association, hvis mål er at stoppe og forhindre folkemord, og det israelske Society for International Development (SID).
I løbet af de fem dage i Israel havde Nadia møder med israelske Knesset-repræsentanter og presidenten ved Tel Aviv University, og hun besøgte Holocaust-museet Yad Vashem i Jerusalem og Beit Hatfutsot, det jødiske folks museum i Tel Aviv.
På et møde i nationalforsamlingen Knesset opfordrede Nadia de israelske repræsentanter til formelt at anerkende forfølgelsen af jesidierne som et folkemord, og vedtage en lov som blev foreslået af Ksenia Svetlova fra partiet Zionist Union. Hun leder en gruppe Knesset-medlemmer som arbejder for at styrke forbindelsen mellem Israel og det kurdiske folk.
Nadia Murad havde følgende afskedshilsen til Israel:
“Tak til jer for at have givet jesidiene et eksempel på hvordan vi kan fortsætte med være i kontakt med vores historie og arv samtidig med vi former vores fremtid.”