Rekordmange drusere i Golan har søgt om at få israelsk statsborgerskab

To israelsk-drusiske IDF-soldater viser deres kærlighed til det israelske og det drusiske flag. Israel var det første land i verden der anerkendte druserne og deres religion. (Foto: Israel Defense Forces "Herev Battalion", 17. sept 2014, flickr)
Mens verden lader terrorister slagte druserne i Syrien, søger flere drusere mod Israel som deres eneste nødhavn.

Der lever kun omkring 1 million drusere i verden og mens de er blevet forfulgt i resten af Mellemøsten, er Israel det eneste land, hvor de kan leve et drusisk liv uden at blive forfulgt. Israel var det første land, der anerkendte det drusiske folk og deres unikke religion. Derfor har de israelske-drusere altid haft et helt særligt bånd til deres israelsk-jødiske brødre og siden 7. oktober-massakren mod Israel, er båndet blevet styrket yderligere.

Den drusiske religion er hemmelig og man kan ikke konvertere sig ind i den. Hvis en druser gifter sig med en ikke-druser, vil deres børn ikke være drusere. dvs. at andelen af drusere i verden er faldende. Druserne er et meget loyalt folk og derfor nægtede druserne i Golan at sværge troskab til Israel, i stedet valgte de at være loyale over for Syrien, men efter Assad-regimets fald i 2024, betaler de prisen for deres loyalitet. Imens er Israel de eneste, der hjælper druserne i Syrien.

Siden massakren mod druserne begyndte for nogle dage siden, har Israel forsøgt at beskytte dem mod at blive slagtet af terroristerne. Senest har israelske droner og fly angrebet mål vest for Sweida i Syrien.

Nu tyder alt på, at druserne i Golan har indset at de ikke kan forblive loyale over for Syrien. I skrivende stund har omkring 20% ud af de 29.000 drusere i Golan søgt om at få israelsk statsborgerskab.

Antallet af ansøgninger er fordoblet i 2025, hvilket sender et klart signal om at druserne i Golan har ændret deres holdning til Israel, skriver i24NEWS.

Alene i løbet af årets første halvdel  har Israel modtaget 1.050 ansøgninger. Det svarer til en stigning på 100% sammenlignet med 572 ansøgninger i hele 2024.

Data fra Israels befolknings- og immigrationsmyndighed viser en stabil stigning i antallet af ansøgninger i løbet af de seneste par år: 90 i 2020, 325 i 2021, 623 i 2022, 554 i 2023 og 572 i 2024.

Stigningen afspejler ikke blot en voksende vilje til formelt at alliere sig med Israel, men også en acceleration af en tendens, der allerede var tydelig før massakren mod druserne i Syrien. 

TIdligere tøvede druserne i Golan med at ansøge om israelsk statsborgerskab af hensyn deres familiebånd på tværs af grænsen og af frygt for syrisk gengældelse. Men  vælger druserne i stigende grad sikkerheden og mulighederne, som et israelsk statsborgerskab kan give dem.

Borgerkrigen i Syrien kombineret med den vedvarende regionale ustabilitet har ændret drusernes perspektiv. Et afgørende øjeblik kom i juli 2024, da et Hizbollah-angreb fra Libanon mod Majdal Shams dræbte 12 drusiske børn og rystede det drusiske mindretal.

Mange unge drusere ser i dag fornuften i at leve i Israel, der tilbyder dem stabilitet, beskyttelse, infrastruktur, sundhedspleje og uddannelse. I generationer har druserne balanceret mellem to identiteter, men nu tyder alt på et historisk vendepunkt i deres selvforståelse og holdning til Israel.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs 15.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem