Vil tage kontrol over 75% af Gaza i løbet af to måneder

Her ses israelske soldater i Gaza, 25. maj 2025. (Foto: IDF)
IDF vurderer, at et militært pres vil få Hamas til at frigive gidslerne.

Israels forsvarshær (IDF) udtaler, at målet er at besætte 75% af Gaza inden for to måneder som en del af Israels nye offensiv mod Hamas, der var arkitekten bag den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Den 18. marts indledte Israel en større, igangværende offensiv mod terrorgruppen.

Siden offensivens begyndelse, har IDF indsat fem divisioner med flere tusind soldater i Gaza. Nu er IDF-soldaterne klar til en omfattende landoffensiv for at besejre Hamas, medmindre terrorgruppen frigiver alle tilbageværende gidsler (inkl. de jordiske rester af gidsler).   

Samtidig er der meldinger om en potentiel våbenhvile. Flere medier rapporterede mandag, at USA’s præsident Trump i løbet af få dage vil annoncere en våbenhvile, der vil resultere i, at Hamas frigiver gidslerne.

Israelske kilder har senere afvist rapporterne.

Det er ikke første gang, der har været rapporter om, at en våbenhvile mellem Israel og Hamas er nært forestående, uden at det mundede ud i en aftale. 

Hvis IDF’s store landoffensiv iværksættes, vil den palæstinensiske befolkning blive flyttet til tre mindre zoner: En ny sikret zone i Mawashi-området langs kysten i den sydlige del af Gaza, der tidligere har været brugt som en humanitær zone, dele af Deir al-Balah og Nuseirat i det centrale Gaza, hvor IDF ikke har haft landstyrker, og centrum af Gaza By i den nordlige del af Gaza.

Ifølge IDF’s estimater bor der omkring 700.000 palæstinensere i Mawashi-området, 300.000 i det centrale Gaza og omkring en million i Gaza By. Det betyder, at Gazas to millioner indbyggere bliver nødt til at bo i et område, der kun udgør 25% af det samlede territorium, når den planlagte landoperation udvides.

IDF vil tage kontrol over resten af ​​området og rydde det for al Hamas-infrastruktur. Herefter vil IDF blive og opretholde kontrollen over områderne, der omfatter hele Rafah, Khan Younis og byområderne nord for Gaza By.

IDF anslår, at det vil tage omkring to måneder at tage kontrol over 75% af Gaza. På nuværende tidspunkt, har IDF kontrol over 40% af Hamas-enklavens territorium.

Kilder i IDF siger, at fokus er flyttet fra at forsøge at eliminere så mange terrorister som muligt, hvilket var målet i begyndelsen af ​​krigen, til i stedet at fokusere på at erobre territorium og ødelægge det, der er tilbage af Hamas’ infrastruktur.

Terrorgruppen har bygget flere hundrede kilometer terror tunneler. Det anslås, at kun 25% af Hamas’ tunnelnetværk er blevet ødelagt. IDF siger, at de har fokuseret på tunneler, der bruges til angreb, kommandocentre og våbenfabrikker. De fleste af dem er blevet ødelagt, mens Hamas bruger hovedparten af deres tilbageværende tunneler til at bevæge sig rundt i Gaza.

IDF mener, at det er muligt at besejre Hamas ved at ødelægge deres militære fløj, inkl. deres infrastruktur og ved at fjerne terrorgruppen fra magten i Gaza. Ved at erobre territoriet kan de også forhindre Hamas i at kontrollere nødhjælpen, der kommer ind i Gaza.

Et Hamas-nederlag vurderes også at kunne presse terrorgruppen til at frigive ​​de tilbageværende 58 gidsler, hvoraf kun omkring 21 vurderes at være i live. 

Under et nyligt besøg i Gaza sagde IDF’s stabschef at kampene mod Hamas ikke bliver “en endeløs krig”: – Vi intensiverer vores aktiviteter i overensstemmelse med vores planer. Hamas er under enormt pres og har mistet hovedparten af deres kommandocentre, sagde Eyal Zamir.

Under våbenhvilen i perioden januar til marts, formåede Hamas at holde fast i magten ved at stjæle det meste af nødhjælpen og tjene flere milliarder kr, der blev brugt på at rekruttere nye terrorister.

Med Israels stop for nødhjælpen til Gaza i primo marts, stoppede Hamas’ pengestrøm også. Det har medført, at Hamas ikke længere kan udtale løn til deres terrorister. I sidste uge genoptog Israel nødhjælpen og alene i løbet af de sidste dage blev 400 lastbillæs med nødhjælp kørt ind i Gaza. 

Røde Kors nægter at samarbejde, for at undgå, at Hamas igen stjæler nødhjælpen, arbejdes der på at etablere et nyt distributionssystem. Systemet skal efter planen lanceres mandag, og en privat organisation vil være ansvarlig for at distribuere nødhjælp. Røde Kors har allerede meldt ud, at de ikke vil samarbejde om det nye system

IDF har medvirket til etablering af fire områder, hvor nødhjælpen vil blive uddelt til indbyggerne. De fire områder vil blive drevet af et privat amerikansk sikkerhedsfirma. En repræsentant fra hver familie i Gaza, vil kunne hente forsyninger til fem dage af gangen. 

I skrivende stund vil lastbilerne, der transporterer forsyninger til hospitaler og mel til bagerier, køre som hidtil.

IDF siger, at siden kampene blev genoptaget den 18. marts, har de ramt over 2.900 mål og dræbt mindst 800 Hamas-terrorister, inkl. mange Hamas-ledere, og flere af terroristerne, der deltog i 7. oktober-massakren mod Israel.  

Antallet af dræbte terrorister er baseret på dødsfald, hvor navne og ID’er bekræfter deres Hamas-tilknytning, men IDF antager, at langt flere terrorister er blevet dræbt i løbet af den seneste periode.

Ifølge sundhedsministeriet i Gaza, der kontrolleres af Hamas, er over 53.000 mennesker blevet dræbt siden krigen brød ud som en direkte konsekvens af 7. oktober-massakren mod Israel. Hamas’ tabstal er ikke blevet uafhængigt verificeret og Hamas skelner ikke mellem kombattanter og civile. Israel anslår, at omkring 20.000-25.000 terrorister er blevet dræbt i kampene.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs 15.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem