I aftes deltog Yaron og Sarah ved et arrangement om sameksistens mellem jøder og arabere ved det jødiske museum i Washington, da 30-årige Elias Rodriguez, der i forvejen er kendt af politiet, slog til mod dem uden for museet. Elias blev efterfølgende pågrebet af politiet og råbte “Free Palestine”.
Heidi Højmark Helveg, der blandt andet er advokat, skrev på X: – En tragedie for ofrene og deres pårørende, og for alle os, der ønsker en mere fredelig verden. Anti-semitisme i lys lue, og en terrorhandling mod jøder i USA. Alle mine tanker går til vores jødiske medborgere, som vågner op til sorg og frygt – igen.
30-årige Elias Rodriguez ventede på Yaron og Sarah uden for det jødiske museum i #Washington og myrdede dem. #Antisemitism #Antizionism https://t.co/nE5Ekf93nR
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) May 22, 2025
Det vurderes at det unge par var tilfældige ofre og at terroristen ikke vidste, at de var ambassadeansatte. Det menes at terroristen ville ramme nogle tilfældige deltagere ved museets arrangement.
Om angrebet siger præsident Trump: – Had og radikalisering hører ikke hjemme i USA. Jeg sender min dybeste medfølelse til ofrenes familier. Det er meget trist at se den slags ske. G_d velsigne jer alle.
Anti-Defamation League (ADL) – en af de vigtigste jødiske organisationer i USA understreger at angrebet, der kostede Yaron og Sarah livet, er en direkte konsekvens af den eksplosive antisemitisme, der virkelig tog til efter 7. oktober-massakren mod Israel i 2023:
På X skrev Jonathan Greenblatt, der står i spidsen for ADL: – Angrebet har ramt en nerve. Angrebet skete efter en eksplosiv hadkampagne mod den jødiske menighed. Hadet er udelukkende rettet mod os, fordi vi er jøder. Vores hjerter bløder for ofrenes familer. Dem der hader os forstår ikke, at vi ikke vil lade os skræmme eller blive truet til tavshed. Vi nægter at gemme os og vil fortsætte vores kamp mod had med endnu større beslutsomhed. Vi vil fortsætte kampen for vores rettigheder, vi vil forsvare vores tro i dag, i morgen og til al evighed.
Som en konsekvens af det tragiske angreb, har Israel styrket sikkerheden yderligere ved alle sine ambassader.